Valg af Luxembourg til at oprette din næste mikrofinansieringsinvesteringsfond.

Mikrofinansieringsinvesteringsfonde (MIF) er investeringsfonde, der foretager direkte eller indirekte investeringer i mikrofinansieringssektoren. Der er tale om finansielle tjenesteydelser, der giver mikrolån til enkeltpersoner i udviklingslandene, som ikke kan få adgang til banklån i større banker, fordi de ikke kan stille sikkerhed.

Hvorfor vil du oprette en mikrofinansieringsfond i Luxembourg?

Luxembourg har en lang historie som det foretrukne hjemsted for mikrofinansieringsfonde og investeringsinstrumenter. Luxembourg har stået i spidsen for udviklingen af mikrofinansiering.

Det vigtigste hjemsted for multinationale investeringsinstrumenter (MIV’er) er Luxembourg (MIV’er). I 1998 blev Luxembourg valgt som hjemsted for den første MIF, der blev registreret. I oktober 2012 var over 40 MIV’er registreret i Luxembourg, hvilket svarer til over 61 % af alle MIV-aktiver under forvaltning på verdensplan. I dag har syv af de ti største MIV’er på verdensplan deres hovedkvarter i Luxembourg.

RAIF-loven blev vedtaget den 23. juli 2016 og indvarslede et nyt fleksibelt og skatteeffektivt system for den luxembourgske fondsplatform. RAIF-produktet har vist sig at være en populær mulighed og udgør mere end halvtreds procent af de luxembourgske PE-fonde. Det kombinerer de SICAR-regime (investeringsselskab i risikovillig kapital) samt den SIF-ordningen (henholdsvis 2004- og 2007-loven) inden for en særlig lovgivningsmæssig ramme, der er rettet mod godkendte FAIF’er (forskellige investeringsfondsforvaltere), der opererer i Luxembourg eller et andet EU-land, der har et sådant pas for fondsorganisation.

1. Udnyttelse af Luxembourgs ekspertise inden for kapitalforvaltning og alternative fonde:

Luxembourg er et førende globalt domicil for investeringsfonde, det næststørste investeringsfondscentrum på verdensplan efter USA og det største fondsdomicil i Europa med mere end 5 billioner euro i aktiver, der i øjeblikket er under administration. Landet har en samlet markedsandel på 31 % for ansvarlige investeringsfonde i Europa og over 60 % for europæiske virkningsfonde.

• Mikrofinansieringsmærkning:

Et fælles initiativ fra den luxembourgske regering, den luxembourgske børs og Den Europæiske Investeringsbank resulterede i dannelsen af den uafhængige sammenslutning kaldet LuxFlag til mærkning af finansielle aktiver.

LuxFlag har til formål at fremme kapitaldannelse og berolige investorer, som investerer i mikrofinansiering.

3. EU-pas:

På grundlag af et EU-pas kan MIF’en uddeles. Der findes en række alternativer til at få et EU-pas, herunder de europæiske sociale iværksætterfonde (EuSEF). Det er et EU-dækkende mærke for investeringsfonde, der overholder en bestemt investeringspolitik og nyder godt af EuSEF-mærket og EuSEF-passet.

Hvilke fonde anvendes hyppigst af mikrofinansieringsfonde?

Luxembourg har en række forskellige typer investeringsfonde for MIF. Følgende fondstyper er de mest populære:

1. Reserveret alternativ investeringsfond (RAIF):

RAIF-fondstypen blev oprettet i 2016, hvilket var en enorm succes. Med hensyn til den organisatoriske sammensætning svarer den til SIF- og SICAR-ordningerne. Den er dog ikke underlagt CSSF’s direkte tilsyn. RAIF kan også oprettes som en paraplyorganisation. RAIF’en skal dog vælge en AIFM (Alternative Investment Manager) i Luxembourg, som er reguleret af CSSF og er berettiget til AIFMD-passet. RAIF gør det muligt at oprette en paraplyfond med mange delfonde, hvilket giver investorerne mulighed for at sprede deres porteføljer og investere i forskellige aktiver.

RAIF er en populær, let reguleret fond. Visse regulerede udbydere, som f.eks. FAIF’en og depositaren, er dog påkrævet.

2. Særligt kommanditselskab (SLP eller SCSp) og fælles kommanditselskab (CLP eller SCS):

SLP og CLP er ikke overvåget og har meget fleksible fondsordninger. Kommanditselskabsaftalen tjener til at styre fondens aktiviteter og giver den den kontraktmæssige frihed, der er nødvendig for at opbygge dens struktur. Denne fondstype er ikke begrænset af begrænsninger i form af aktivklasser eller risikospredning. Denne fond er skattevenlig.

De primære fordele ved SLP og CLP er:

• Hurtighed: De kan hurtigt oprettes ved privat skifte, da hverken SLP eller CLP skal oprettes ved en notar. Derfor er dannelsen af fondene betinget af godkendelse og underskrift af LPA’en via alle LP’er og generalpartnerne (GP).
• Fortroligt: LPA skal ikke offentliggøres. Kun visse oplysninger, såsom identiteten af komplementaren, essensen af fondens ledelse og dens formål, skal offentliggøres i de offentlige registre. LP’ernes unikke karakter kan holdes hemmelig.
• Kontraktfrihed: Bestemmelserne i LPA regulerer fondens drift. Udstedelse af partnerskabsinteresser, fordeling af indtjening og eksistensen af forskellige aktieklasser og stemmerettigheder kan aftales frit uden at det skal offentliggøres.

(iv) Ingen minimumskapitalkriterier: Manglen på krav om kapitalindskud gør fonden til en relativt billig struktur at starte med. Partnernes bidrag kan være kontant eller i naturalier.

(b.) Gennemsigtighed på skatteområdet: Fonden er skattemæssigt gennemsigtig med hensyn til luxembourgsk indkomstskat og nettoformueskat.

1. Securitisation Vehicles (SV) er investeringsinstrumenter, der kan etableres som alternativer til de tidligere beskrevne fondskøretøjer. På grund af sin tilpasningsevne kan SV struktureres som enten et selskab eller en securitiseringsfond. SV skal udstede værdipapirer (obligationer, notes osv.) om en underliggende kunstportefølje og kan være organiseret som en paraplystruktur med mange afdelinger. SV er i princippet ikke under tilsyn, hvis den ikke løbende udsendes til offentligheden.

2. De primære fordele ved SV er, at det er muligt at securitisere en indtægtskilde, at det kan give omsættelige værdipapirer, der kan sælges til investorer, og at det kan muliggøre udvikling af likviditet, udryddelse af gæld samt finansiering fra investorer. Alle disse fordele er et direkte resultat af SV.

1. Likviditet: aktiver, der ikke kan sælges, men som giver en regelmæssig indkomststrøm, kan organiseres som SV’er for at sikre likviditet.
2. Adgang til kapitalmarkederne: En SV kan også være en effektiv måde at få adgang til kapitalmarkederne for den oprindelige långiver. SV’s forpligtelser kunne offentliggøres på en børs.

Hvad er de vigtigste kendetegn ved RAIF, SLP og SV?

RAIF: Reserveret alternativ investeringsfond

• Etablering på fire til seks uger.
• Der er ikke noget krav om myndighedsgodkendelse.
• Ureguleret fond (indirekte tilsyn ved udpegelse af FAIF’en).
• FAIF’en er ansvarlig for at fremme EU-pasrettigheder.
• Kan investere i alle former for aktiver.

Værdipapiriseringskøretøj – SV:

• Mindste aktiekapital på 12.000 euro eller 30.000 euro.
• I begyndelsen af processen tager det 2-3 uger.
• Meget fleksibelt.
• Ingen lovmæssig godkendelse.
• Ubegrundet.
• Delfonde til kunstporteføljer.
• Skatteneutral.

Særligt kommanditselskab – SLP:

• Der kræves ingen minimumskapital.
• Inden for 2-3 uger vil virksomheden finde sted.
• Der er ikke noget krav om tilladelse fra regeringen for at fortsætte med indsættelsen.
• Ingen værge er nødvendig.
• Præcisering af skatteforhold.
• Kan investere i alle former for aktiver.
• Uovervåget.
• Ekstremt fleksible kontraktvilkår.

Hvor lang tid tager det at starte en virksomhed i Luxembourg?

SV og SLP er uregulerede investeringsinstrumenter, der ikke kræver godkendelse fra myndighederne, medmindre de udøver kommercielle eller finansielt overvågede aktiviteter.

SV kan stiftes, når der er adgang til en bankkonto til indbetaling af aktiekapital. Hvis det ikke tidligere er oprettet, skal SLP’en inkludere sin praktiserende læge. Indarbejdelsen kan således gennemføres på 2-3 dage. Enheden får juridisk identitet ved stiftelsen for en notar og kan straks indgå juridisk bindende kontrakter.

RAIF er en uovervåget fond, der kan oprettes når som helst og ikke kræver forudgående tilladelse; proceduren tager dog længere tid, da de tilknyttede tjenesteudbydere skal gennemgå fondens certificering.