Vælg en side

KONVENTION

Mellem Storhertugdømmet Luxembourg og Forbundsrepublikken Brasilien for at undgå at undgå dobbeltbeskatning med hensyn til skat på indkomst og formue.

Storhertugdømmet Luxembourg og Forbundsrepublikken Brasilien, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning med hensyn til skat af indkomst og formue,

er blevet enige om følgende bestemmelser:

Artikel 1

Personer omfattet

  1. Denne konvention finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat eller i hver af de to stater.
  1. Det er underforstået, at konventionen ikke skal finde anvendelse på indkomst eller formue i holdings hjemmehørende i Luxembourg, som nyder særlige skattefordele i henhold til gældende luxembourgsk lovgivning eller i henhold til gældende luxembourgsk lov eller enhver anden lignende lov, der kan træde i kraft i Luxembourg efter undertegnelsen af konventionen, ej heller til indkomst, som en hjemmehørende i Brasilien opnår fra sådanne selskaber, eller til sådanne indbyggeres kapitalandele i sådanne selskaber.

Artikel 2

Skatter dækket

  1. De nuværende skatter, som overenskomsten skal finde anvendelse på, er:

a) for så vidt angår Storhertugdømmet Luxembourg:

– personlig indkomstskat;

– skat på samfundsindkomst;

– særlig skat på gebyrer;

– skat på formue;

– kommunal erhvervsskat efter fortjeneste og kapital ved ́udnyttelse;

– skat på den samlede løn;

– skat på ejendommen;

(i det følgende benævnt “Luxembourg skat”);

b) for Den Føderative Republik Brasiliens tilfælde:

– føderal skat på indkomst og overskud af enhver art eksklusiv l ́ skat af

– Overskydende overførsler og aktiviteter af mindre betydning;

(i det følgende benævnt “brasiliansk skat”).

  1. Overenskomsten finder også anvendelse på fremtidige skatter af identisk eller lignende art, som lægges til eller tilkommer de nuværende skatter, eller som vil erstatte dem.

Artikel 3

Generelle definitioner

  1. Med henblik på denne konvention, medmindre sammenhængen kræver andet:

(a) udtrykket “Brasilien” betyder Den Føderative Republik Brasilien;

b) udtrykket “Luxembourg” betyder storhertugdømmet Luxembourg;

(c) udtrykkene “en kontraherende stat” og “en anden kontraherende stat” betyder, alt efter sammenhængen, Luxembourg eller Brasilien;

(d) udtrykket “person” omfatter enkeltpersoner, virksomheder og enhver anden gruppe af personer;

(e) udtrykket “selskab” betyder enhver juridisk person eller enhver enhed, der anses for et selskab i skattemæssig henseende; og

(f) udtrykkene “virksomhed i en kontraherende stat” og “virksomhed i den “anden kontraherende stat” betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket “statsborgere” betyder:

I) alle fysiske personer, der har statsborgerskab i en kontraherende stat;

II) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger, der er stiftet i overensstemmelse med den gældende lovgivning i en kontraherende stat;

III) alle juridiske personer, interessentskaber og sammenslutninger stiftet i overensstemmelse med gældende love i en kontraherende stat.

(h) udtrykket “international trafik” betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der drives af et foretagende, hvis faktiske ledelse er i en kontraherende stat, undtagen hvor skibet eller luftfartøjet kun opereres mellem punkter i den anden kontraherende stat; ‘udtryk “kompetent myndighed” betyder:

I) i Brasilien:

Finansministeren, skatteministeren eller deres selvopdragne repræsentanter;

II) i Luxembourg:

Finansministeren eller dennes bemyndigede repræsentant.

  1. Med henblik på anvendelsen af overenskomsten af en kontraherende stat skal ethvert udtryk, der ikke er defineret på anden måde, have den betydning, som er tillagt det af loven i den pågældende stat, som regulerer de skatter, som er genstand for den definerede overenskomst, har den betydning, som det har. i henhold til denne stats lovgivning vedrørende de skatter, som er genstand for overenskomsten, medmindre udtrykket “skat” er defineret i overenskomsten.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

  1. I denne overenskomst betyder udtrykket “hjemmehørende i en kontraherende stat” enhver person, der i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig i denne stat på grund af sin bopæl, bopæl, ledelsessted eller ethvert andet kriterium. af lignende karakter.
  1. Hvis en person i henhold til bestemmelsen i stykke 1 anses for at være hjemmehørende i hver af de kontraherende stater, skal sagen afgøres efter følgende regler:

(a) En sådan person skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvor han har en hjemmeboende. Hvis hun har et permanent hjem i hver af de kontraherende stater, skal hun anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvortil hendes personlige og økonomiske forbindelser er tættest (center for vitale interesser);

(b) Hvis den »Kontraherende Stat, hvor denne person har centrum for sine vitale interesser, ikke kan bestemmes, eller denne »Kontrakterende Stat ikke er udvundet, eller at »han ikke har et permanent hjem i nogen af de kontraherende Stater, skal han være anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han sædvanligvis har ophold;

(c) Hvis en sådan person sædvanligvis er til stede i hver af de kontraherende stater eller ikke sædvanligvis er til stede i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat , hvori han har statsborgerskab;

(d) Hvis en sådan person har statsborgerskab i hver af de kontraherende stater, eller hvis han ikke har statsborgerskab i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet efter fælles overenskomst.

  1. Hvor en anden person end en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stykke 1 anses for at være hjemmehørende i hver af de kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori hans virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast Etablissement

  1. I denne konvention betyder udtrykket “fast driftssted” en

fast forretningssted, hvor virksomheden driver hele eller dele af sin virksomhed.

  1. Udtrykket “fast driftssted” omfatter især:

(a) et ledelsessted;

(b) et filialkontor;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, et stenbrud eller andre steder for udvinding af naturressourcer;

g) et bygge- eller samlested, der varer mere end seks måneder.

  1. Det anses ikke for, at der er et fast driftssted, hvis:

(a) der anvendes “installationer udelukkende med henblik på opbevaring, “udstilling eller levering af varer eller merchandise tilhørende” nationaliteten. dises tilhørende ́virksomheden;

(b) varer, der tilhører virksomheden, er oplagret udelukkende med det formål at opbevare, udstille eller levere;

c) varer, der tilhører virksomheden, oplagres udelukkende med det formål at forarbejdes af en anden virksomhed;

(d) en fast forretningsfacilitet anvendes udelukkende med det formål at ‘købe varer eller indsamle oplysninger til virksomheden’

e) en fast forretningsfacilitet anvendes for virksomheden udelukkende til reklameformål, til at tilvejebringe information, videnskabelig forskning eller lignende aktiviteter, der har en forberedende eller hjælpekarakter.

  1. En person, der handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, bortset fra en fuldmægtig med den uafhængige status som omhandlet i stk. 5, skal anses for at være et fast driftssted” i den førstnævnte stat, hvis den har i den Statsbeføjelser, som han sædvanligvis udøver deri, og som sætter ham i stand til at indgå kontrakter i virksomhedens navn, medmindre denne persons aktivitet er begrænset til køb af varer til virksomheden. Et forsikringsselskab i en kontraherende stat skal dog anses for at have en sementering i den anden kontraherende stat fra det øjeblik, hvor han gennem formidling af en repræsentant, der ikke falder ind under den kategori af personer, der er nævnt i punkt 5 nedenfor, modtager præmier på sidstnævnte stats territorium eller forsikrer risici beliggende i dette område.
  1. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver virksomhed dér gennem entremise fra en mægler, fuldmægtig eller enhver anden mellemmand med uafhængig status, forudsat at sådanne personer handler som led i deres almindelige virksomhed.
  2. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver virksomhed i denne stat (uanset om det er mellemled i et fast driftssted eller ej), skal ikke i sig selv være tilstrækkeligt til at gøre nogen af sådanne virksomheder til et fast driftssted for den anden.
  3. Et foretagende i en kontraherende stat skal anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, når det der udfører tjenesteydelser af kunstnere og sportsudøvere nævnt i artikel 17 i denne konvention.

Artikel 6

Ejendomsindkomst

  1. Indkomst af fast ejendom, herunder indkomst fra landbrug eller skovbrug, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori sådan ejendom er beliggende.
  1. (a) Udtrykket “fast ejendom” skal defineres i overensstemmelse med lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende.

(b) Dette udtryk omfatter under alle omstændigheder tilbehør, døde eller husdyr i landbrugs- og skovbrugsbedrifter, de rettigheder, som de privatretlige bestemmelser om ejendomsret til jord, brugen af fast ejendom og rettighederne til variable eller faste royalties til variabel eller fastsat til »udnyttelse eller indrømmelse af »udnyttelse af mineralforekomster, kilder og andre naturressourcer; skibe, både og fly betragtes ikke som fast ejendom.

  1. Bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte udnyttelse, udlejning eller leasing og fra enhver anden form for udnyttelse af fast ejendom.
  1. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder ligeledes anvendelse på indkomst, der hidrører fra fast ejendom i en virksomhed, samt for indkomst af fast ejendom, der anvendes til udøvelse af et liberalt erhverv.

Artikel 7

Virksomheders overskud

  1. Fortjeneste af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et fast driftssted beliggende dér cement, som er beliggende dér. Hvis virksomheden driver virksomhed på en sådan måde, skal virksomhedens overskud beskattes i den anden stat, men kun i det omfang, de kan henføres til det nævnte faste driftssted.
  2. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 3, hvor et foretagende i en kontraherende stat udøver virksomhed i den anden kontraherende stat ved hjælp af et fast driftssted beliggende der, skal der i hver kontraherende stat tilskrives dette faste driftssted den fortjeneste, som det ville have opnået, hvis det havde udgjort et særskilt og særskilt foretagende, der var beskæftiget med samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår og helt selvstændigt beskæftiger sig med den virksomhed, som den er et fast driftssted for, virksomhed, som den udgør et fast driftssted for.

Stk. 3. Ved opgørelsen af et fast driftssteds overskud tillades der som fradrag for udgifter, der afholdes til brug for det faste driftssted, herunder udgifter til ledelse og almindelige administrationsudgifter.

  1. Ingen fortjeneste tilregnes et fast driftssted på grund af, at et sådant fast driftssted blot har- Ingen fortjeneste henføres til et fast driftssted på grund af, at det faste driftssted blot har købt varer til virksomheden.
  2. Hvor fortjeneste omfatter indkomstposter, der behandles særskilt i andre artikler i denne konvention, skal bestemmelserne i disse artikler ikke påvirkes af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Søfart og Luftfart

  1. Fortjeneste hidrørende fra driften i international trafik af skibe eller flyvemaskiner kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor virksomhedens faktiske ledelse har sit sæde.
  1. Hvis stedet for den effektive ledelse af en søfartsvirksomhed er om bord på et skib, Dette sæde skal anses for at være beliggende i den kontraherende stat, hvor det pågældende fartøjs havn er beliggende, eller, hvis der ikke findes en havn, i den kontraherende stat, hvor operatøren af fartøjet er hjemmehørende.
  1. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse på overskud fra deltagelse i en pulje, en fælles operation eller et internationalt driftsorgan.

Artikel 9

Tilknyttede virksomheder

Hvor:

(a) et foretagende i en kontraherende stat deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapital i et foretagende i den ene kontraherende stat og et foretagende i den anden kontraherende stat, og at de to virksomheder i det ene og det andet tilfælde i deres kommercielle eller finansielle forbindelser er bundet af aftalte vilkår og betingelser, den anden, de to virksomheder er bundet af accepterede eller pålagte betingelser i deres kommercielle eller finansielle relationer, som adskiller sig fra dem, der ville blive indgået mellem uafhængige virksomheder, det overskud, som uden sådanne betingelser ville være opnået af en af virksomhedens virksomheder, men kunne faktisk ikke er foretaget på grund af sådanne forhold, kan indgå i overskuddet af denne virksomhed og beskattes i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Udbytte

  1. Udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  1. Sådant udbytte kan dog beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbytte, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den således pålagte skat må ikke overstige:

(a) 15 procent af bruttobeløbet af udbyttet, hvis modtageren af udbyttet er et selskab, der direkte disponerer over mindst 10 procent af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;

(b) 25 procent af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde. Dette stykke berører ikke selskabets beskatning af det overskud, der anvendes til udbetaling af udbytte.

  1. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis modtageren af udbyttet, hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, har et fast driftssted, hvortil den kapitalandel, for hvilken udbyttet udbetales, faktisk er forbundet med udbyttet. I så fald finder bestemmelserne i ‘artikel 7 anvendelse.
  1. Udtrykket “udbytte” som anvendt i denne artikel betyder indkomst fra aktier, aktieandele eller warrants, mineaktier, stifteraktier eller andre overskudsandele med undtagelse af fordringer, samt indkomsten fra andre aktier, der sidestilles med indkomsten fra aktier skattelovgivningen i den ́stat, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende.
  2. Hvor et luxembourgsk hjemmehørende selskab har et fast driftssted i Brasilien, kan en sådan etablering være underlagt en kildeskat i overensstemmelse med brasiliansk lov.

Denne skat må dog ikke overstige 15 procent af det faste driftssteds overskud, fastsat efter betaling af den »selskabsskat, der vedrører overskuddet.

  1. Hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke pålægge nogen skat af udbytte udbetalt af selskabet til personer, der ikke er hjemmehørende i denne anden stat, eller pålægge nogen skat med hensyn til skatten på ikke-udloddet overskud af ikke-udloddet overskud fra den anden kontraherende stat. selskab, selv om udbetalt udbytte eller ikke-udloddet overskud helt eller delvist består af overskud eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.
  1. De begrænsninger, der er fastsat i stk. 2, litra a, og stk. 5, gælder ikke for udbetalt udbytte og fortjeneste, før udløbet af det femte kalenderår efter det år, hvori konventionen træder i kraft.

Artikel 11

Interesse

  1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  1. Sådanne renter kan dog beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den således pålagte skat må ikke overstige 15 procent af bruttobeløbet af renterne.

 

  1. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2:

(a) renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til regeringen i den anden kontraherende stat, til en politisk underafdeling deraf eller til et agentur (herunder finansielle institutioner), der ejes fuldt ud af denne regering eller politiske underafdeling, skal være fritaget for skatter i første kontraherende stat;

(b) renter afledt af offentlige midler og værdipapirer udstedt af regeringen i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne stat;

(c) satsen for skatten må ikke overstige 10 procent med hensyn til renter på lån og lån og kreditter ydet i mindst 7 år af pengeinstitutter og relateret til salg af udstyrsvarer eller til »studiet, »installation eller levering af industrielt eller videnskabeligt udstyr samt offentlige arbejder.

  1. Udtrykket “renter” som anvendt i dette afsnit betyder indtægter fra offentlige midler, offentlige låneforpligtelser, uanset om de er sikret ved pant eller en overskudsdelingsklausul, og krav af enhver art på overskudsdelingsklausulen og krav af enhver art, samt alle andre indtægter, der sidestilles med indkomsten af beløb udlånt af skatten lovgivningen i den stat, hvorfra indkomsten stammer.
  1. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis modtageren af renterne, hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, har et fast driftssted, som han faktisk er knyttet til. fast driftssted, hvortil den gældsfordring, der giver anledning til renterne, faktisk er knyttet. I dette tilfælde finder bestemmelserne i afsnittene i artikel 7 anvendelse.

 

  1. De i stk. 2 og 3 fastsatte begrænsninger gælder ikke for renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til et fast driftssted for et foretagende i den anden kontraherende stat, som er beliggende i et tredjeland.
  1. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når betaleren er denne stat selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller en person, der er hjemmehørende i denne stat. Men når betaleren af renterne, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har en fast kontraherende stat, har et fast driftssted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket lånet, for hvilket renter er betalt blev kontrakteret og som afholder udgiften til sådanne renter, skal sådanne renter anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende.

 

  1. Hvis som følge af særlige forhold mellem skyldneren og kreditor, eller som den ene og den anden opretholder med tredjemand, overstiger det betalte rentebeløb, under hensyntagen til det krav, de betales for, det, der ville være blevet aftalt. efter af debitor og kreditor i mangel af sådanne forbindelser, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på sidstnævnte beløb. I et sådant tilfælde skal den overskydende del af betalingerne forblive skattepligtig i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat og under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

Royalties

  1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
  1. Sådanne royalties kan dog beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den således pålagte skat må ikke overstige:

(a) 25 procent af bruttobeløbet af royalties, der stammer fra brugen eller tildelingen af brugen af varemærker, spillefilm og film eller bånd af tv- eller radioudsendelser;

(b) 15 procent af bruttobeløbet af royalties, i alle andre tilfælde.

 

  1. Udtrykket “royalties” som anvendt i dette afsnit betyder vederlag af enhver art betalt for natur betalt for brugen eller tildelingen af brugen af en ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt værk, herunder spillefilm og film eller bånd til fjernsyn eller udsendelse, d ́a patent, d ́a trademark, d ́a design eller d ́a model , d ́a plan, d ́a formel eller d ́a hemmelig proces, samt til brug eller bevilling af det anvendte industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr og til information vedrørende en erfaring eller undersøgelser inden for det industrielle, kommercielle eller videnskabelige Mark.

 

  1. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når debitor er denne stat selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller en person, der er hjemmehørende i denne stat. Enhver – Hvor betaleren af royalties, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, har i en kontraherende stat, har et fast driftssted i en kontraherende stat, for hvilket han har påtaget sig forpligtelsen til at betale royalties, og at fast driftssted afholder udgiften til sådanne royalties, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra reed som hidrørende fra den kontraherende stat, hvori det faste driftssted er beliggende.

 

  1. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis modtageren af royalties, hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royalties hidrører, har et fast driftssted, hvortil den ret eller ejendom, der giver anledning til royalties, faktisk er knyttet. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

 

  1. Hvis der på grund af særlige forhold, der eksisterer mellem skyldneren og kreditor, eller som den ene og den anden opretholder med tredjemand, skal størrelsen af de betalte royalties, under hensyntagen til den ydelse, de betales for, være for betalt, overstiger det, som ville være blevet aftalt mellem debitor og kreditor i mangel af sådanne forbindelser, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal den overskydende del af betalingerne forblive skattepligtig i overensstemmelse med lovgivningen i hver kontraherende stat og under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

 

  1. Begrænsningen af skat i henhold til stk. 2, litra b), finder ikke anvendelse på royalties, der betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, der direkte eller indirekte disponerer over mindst 50 procent af stemmekapitalen i det selskab, der betaler royalties, indtil udløbet i det femte kalenderår efter det år, hvor aftalen træder i kraft.

Artikel 13

Kapitalgevinster

  1. Fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom, som defineret i paragraf 2 i artikel 6, kan beskattes i den kontraherende stat, hvor sådan ejendom er beliggende.

 

  1. Fortjeneste ved afhændelse af løs ejendom, der udgør en del af aktiverne i et stabilt forretningssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af løsøre, der udgør et fast sted, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat har i anden kontraherende stat til »udøvelse af et erhverv, herunder sådanne gevinster fra hele det faste driftssted (alene eller sammen med hele foretagendet) eller fra et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat. Fortjeneste hidrørende fra afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der drives i international trafik, og løs ejendom, der er henført til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, hvor virksomhedens faktiske ledelse har sit sæde.

 

  1. Fortjeneste ved afhændelse af enhver ejendom eller rettigheder ud over de i stk. 1 og 2 nævnte kan beskattes i begge kontraherende stater.

Artikel 14

Uafhængige personlige tjenester

  1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, opnår fra et liberalt erhverv eller fra anden selvstændig virksomhed af lignende karakter, kan kun beskattes i denne stat, medmindre omkostningerne ved et sådant vederlag afholdes af et selskab hjemmehørende i den anden stat. eller af et fast driftssted beliggende deri. I så fald kan en sådan indkomst beskattes i den anden stat.

 

  1. Udtrykket “professionelle tjenesteydelser” omfatter især selvstændige aktiviteter inden for videnskabelig, teknisk, litterær, kunstnerisk, pædagogisk eller pædagogisk virksomhed, såvel som selvstændig virksomhed udført af læger, advokater, ingeniører og aktiviteter udført af læger, advokater, ingeniører, arkitekter, tandlæger og læger. revisorer.

Artikel 15

Afhængige erhverv

  1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 16, 18, 19, 20 og 21 skal lønninger og andre lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager i forbindelse med et arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre beskæftigelsen udøves. i den anden kontraherende stat. Hvis beskæftigelsen udøves dér, kan vederlag modtaget i forbindelse hermed beskattes i denne anden stat.

 

  1. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en periode eller perioder, der ikke overstiger i

183 dage i alt i det relevante skatteår;

 

(b) vederlaget betales af en arbejdsgiver eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat; og

 

(c) vederlaget ikke bæres af et fast driftssted eller en fast base, som arbejdsgiveren er i en anden stat.

 

  1. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for beskæftigelse om bord på et skib eller luftfartøj i international trafik beskattes i den kontraherende stat, hvor virksomhedens faktiske ledelse har sit hjemsted.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andet lignende vederlag, som en person hjemmehørende i en kontraherende stat modtager i sin egenskab af medlem af virksomhedens bestyrelse, udbetales til ham i den kontraherende stat, hvor foretagendet er beliggende. en kontraherende stat modtager i sin egenskab af medlem af bestyrelsen eller tilsynsrådet eller af et lignende organ eller lignende organ i et selskab, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 17

Kunstnere og atleter

Uanset bestemmelserne i artikel 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af professionelle underholdere, såsom teater-, film-, radio- eller tv-kunstnere og musikere, samt atleter fra deres personlige aktiviteter som sådan, beskattes i den kontraherende stat, hvor sådanne aktiviteter føres videre.

Artikel 18

Pensioner

  1. Med forbehold af bestemmelserne i paragraf 2 og 3 i artikel 19 skal pensioner og andet lignende vederlag, op til rationer, op til et årligt beløb på US$ 3.000, hidrørende fra en kontraherende stat og udbetalt til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne stat. Det beløb, der overstiger US $3.000, kan beskattes i den førstnævnte kontraherende stat.

 

  1. I denne artikel betyder udtrykket “pensioner og andre lignende vederlag”.

periodiske udbetalinger efter pensionering af hensyn til tidligere ansættelse eller som erstatning for skader lidt i forbindelse med sådan tidligere ansættelse.

§ 19

Offentlige kontorer

  1. (a) Vederlag, bortset fra pensioner, betalt af en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person med hensyn til tjenesteydelser ydet til denne stat eller underafdeling eller lokale myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

(b) Et sådant vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis ydelserne er udført i denne stat, og hvis modtageren af vederlaget er hjemmehørende i denne stat, som:

(I) er statsborger i denne stat, eller

(II) ikke er blevet hjemmehørende i denne stat udelukkende med det formål at udføre tjenesteydelserne.

(a) Pensioner udbetalt af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, enten direkte eller af fonde oprettet af den, til den skattepligtige indkomst for en fysisk person med hensyn til tjenesteydelser ydet til denne stat eller til denne underafdeling eller kollektiv , skal kun beskattes i denne stat. Det samme gælder pensioner og andre ydelser, hvad enten de er periodiske eller ej, udbetalt i henhold til den sociale lovgivning i en kontraherende stat.

(b) Sådanne pensioner kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i denne stat, og hvis han har statsborgerskab deri.

  1. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 finder anvendelse på vederlag eller pensioner, der udbetales i forbindelse med tjenesteydelser, der er udført i forbindelse med en industriel eller kommerciel virksomhed, der udøves af en af de kontraherende stater eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 20

Professorer

En fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat ved begyndelsen af sit ophold i den anden kontraherende stat, og som på opfordring fra regeringen i den anden kontraherende stat eller af et universitet eller anden officielt anerkendt uddannelses- eller forskningsinstitution i den pågældende stat. anden stat, skal ophold i sidstnævnte stat, primært med det formål at undervise eller deltage i forskning, eller til et af disse formål, være fritaget for beskatning i sidstnævnte stat i en periode på højst to år fra datoen for hans ankomst til nævnte stat på grund af vederlag modtaget for sådanne undervisnings- eller forskningsaktiviteter.

Artikel 21

Studerende og praktikanter

  1. Beløb, som en studerende eller praktikant, der er eller tidligere var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som opholder sig i den anden kontraherende stat udelukkende med det formål at forfølge sin uddannelse eller uddannelse, modtager til dækning af hans underhold, studie eller uddannelsesudgifter er ikke skattepligtige i den anden stat, forudsat at de stammer fra kilder uden for den anden stat. Det samme gælder for vederlag, som en sådan studerende eller praktikant modtager for arbejde udført i den kontraherende stat, hvor han fortsætter sine studier eller uddannelse, forudsat at et sådant vederlag er strengt nødvendigt for hans underhold.

 

  1. En studerende fra et universitet eller en anden institution for videregående eller teknisk uddannelse i en kontraherende stat, der udøver lønnet virksomhed i den anden kontraherende stat udelukkende for at opnå praktisk uddannelse i forbindelse med hans studier, skal ikke være skattepligtig i sidstnævnte stat. oplyse på grund af det i denne forbindelse udbetalte vederlag, forudsat at varigheden af en sådan aktivitet ikke overstiger to år.

Artikel 22

Indkomst ikke udtrykkeligt nævnt

Indkomster for en person hjemmehørende i en kontraherende stat, som ikke udtrykkeligt er nævnt i de foregående artikler i denne overenskomst, kan beskattes i begge stater.

Artikel 23

Formue

  1. Kapital, der udgøres af fast ejendom, som defineret i stk. 2 i art. 6, skal beskattes i den kontraherende stat, hvor sådan ejendom er beliggende.

 

  1. Formue, der udgøres af løsøre, der udgør en del af aktiverne i et fast driftssted, eller af løsøre, der udgør et fast sted, der anvendes til at udøve en erhvervsdrivende, skal beskattes i den kontraherende stat, hvor det faste driftssted eller faste base er beliggende.

 

  1. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og løsøre, der hører til disse, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor virksomhedens faktiske ledelse er beliggende.

 

  1. Alle andre bestanddele af formuen i en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

Artikel 24

Metoder til at eliminere dobbeltbeskatning

  1. Med hensyn til Brasilien skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

(a) Hvis en person, der er hjemmehørende i Brasilien, modtager indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Luxembourg, skal Brasilien fratrække den skat, som det opkræver af denne persons indkomst, et beløb svarende til skatten pr. indkomst betalt i Luxembourg;

b) Det fratrukne beløb må dog ikke overstige den brøkdel af indkomstskatten, beregnet før fradraget, svarende til den skattepligtige indkomst i Luxembourg.

 

  1. Med hensyn til Luxembourg skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

(a) Hvor en person, der er bosat i Luxembourg, modtager indkomst eller ejer anden kapital end denne omhandlet i litra b og c nedenfor, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Brasilien, skal Luxembourg fritage for beskatning af sådan indkomst eller formue, men kan ved beregning af størrelsen af skatten på den resterende indkomst eller formue af sådan beboer, anvende samme sats, som hvis den pågældende indkomst eller formue ikke var blevet fritaget;

(b) Med forbehold af litra c, når et selskab, der er hjemmehørende i Luxembourg, siden begyndelsen af dets regnskabsår på kontinuerlig basis har haft en direkte ejerandel på mindst 25 procent i kapitalen i et selskab, der er hjemmehørende i Brasilien, indkomsten fra sådan deltagelse og Den nævnte deltagelse er fritaget for skat i Luxembourg. Undtagelsen gælder også, når de kumulerede besiddelser af flere selskaber hjemmehørende i luxembourgske selskaber når mindst en fjerdedel af kapitalen i det brasilianske hjemmehørende selskab, og at et af de luxembourgske selskaber har i hver af de andre luxembourgske hjemmehørende selskaber hjemmehørende i Luxembourg deltagelse på mere end 50 pct.

(c) Hvor en luxembourgsk bosiddende modtager indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i l ́article 10, Stk. 2, l ́Artikel 11, Stk. 2 og 3, litra c, l ́Artikel 12, Stk. 2, i L ́Artikel 13, Stk. og 3, og af artikel 14, 16, 17, 18 og 22, kan beskattes i Brasilien, skal Luxembourg fratrække den indkomstskat, det opkræver af indkomsten for en sådan hjemmehørende person, et beløb svarende til den skat, der er betalt i Brasilien. Det således fratrukne beløb må dog ikke overstige den brøkdel af l ́skatten, beregnet før fradraget, svarende til indkomsten modtaget fra Brasilien;

(d) Med henblik på den i underafsnit omhandlede tilskrivning (c) ovenfor, skal Brasiliens skat altid anses for at være blevet opkrævet:

1. med en kurs på 25 procent med hensyn til andre udbytter end dem, der er nævnt i litra b;

2. med en sats på 20 procent med hensyn til renter;

3. med en sats på 25 pct. for så vidt angår de i § 12, stk., litra b, nævnte royalties.

Artikel 25

Ikke-diskrimination

  1. Statsborgerne i en kontraherende stat må ikke i den anden kontraherende stat være underlagt nogen skat eller mere byrdefulde end dem, som statsborgerne i denne anden stat er eller kan være statsborgere i denne anden stat, som er i samme situation.

 

  1. Pålæggelse af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke etableres i denne anden stat på en måde, der er mindre gunstig end beskatningen af virksomheder i den anden stat, der udøver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke fortolkes således, at den kræver, at en kontraherende stat tildeler personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige fradrag, godtgørelser og skattenedsættelser på grundlag af familiestatus eller afhængighed, som den indrømmer sine egne beboere.

 

  1. Virksomheder i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvist, direkte eller ejes eller kontrolleres af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke være den anden kontraherende stat, skal ikke undergives i den førstnævnte kontraherende stat til enhver beskatning eller ethvert krav i forbindelse hermed, som er andet eller end det, som andre foretagender af samme art i den førstnævnte stat er eller kan være underlagt. andre foretagender af samme art i førstnævnte stat.

 

  1. Udtrykket “beskatning” i denne artikel betyder skatter af enhver art og beskrivelse.

 

Artikel 26

Mindelig procedure

  1. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, finder, at handlinger fra en eller begge kontraherende stater eller af hver af de to stater medfører eller vil føre til beskatning, der ikke er i overensstemmelse med konvention, kan den, uanset de retsmidler, der er fastsat i disses nationale lovgivning stater, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende.

 

  1. Denne kompetente myndighed skal, hvis kravet forekommer den at være velbegrundet, og hvis den ikke selv er i stand til ikke selv at være i stand til at opnå en tilfredsstillende løsning, at afgøre sagen ved en mindelig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten.

 

  1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal efter gensidig aftale bestræbe sig på at løse enhver vanskelighed eller tvivl, som fortolkningen eller anvendelsen af konventionen kan give anledning til. De kan også rådføre sig med henblik på at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke er omfattet af overenskomsten.

 

  1. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan kommunikere direkte med hinanden med henblik på at nå til enighed som beskrevet i de foregående stykker. Hvis en mundtlig udveksling af synspunkter synes at lette en sådan aftale, kan sådanne udvekslinger af synspunkter finde sted i en kommission sammensat af repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.

Artikel 27

Udveksling af information

  1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for bestemmelserne i denne overenskomst og i de kontraherende staters nationale lovgivning vedrørende skatter omfattet af overenskomsten, i det omfang beskatningen i henhold hertil er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver information, der udveksles således, skal behandles som hemmelig og må kun videregives til personer eller myndigheder, der er ansvarlige for ansættelse eller opkrævning af skatter omfattet af denne konvention.

 

  1. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde fortolkes som at pålægge én af de kontraherende stater en forpligtelse:

(a) at træffe administrative arrangementer, der er i strid med dens egen lovgivning eller administrative praksis eller med den anden kontraherende stats lovgivning;

(b) at levere oplysninger, som ikke kunne opnås i henhold til dens egen lovgivning eller inden for rammerne af dens normale administrative praksis eller i den anden kontraherende stat;

(c) at videregive oplysninger, som ville afsløre enhver forretnings-, forretnings-, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller enhver information, hvis videregivelse ville være i strid med offentligheden.

Artikel 28

Diplomater og internationale organisationer

  1. Bestemmelserne i denne konvention skal ikke påvirke de skattemæssige privilegier for diplomatiske eller konsulære embedsmænd diplomatiske eller konsulære embedsmænd i henhold til enten de almindelige regler i folkeretten eller nationernes bestemmelser eller i henhold til bestemmelserne i særlige overenskomster.

 

  1. Konventionen finder ikke anvendelse på internationale organisationer, deres organer og funktionærer eller på personer, som i kraft af deres medlemskab af sådanne organisationer har fået skatteprivilegier til personer, der som medlemmer af tredjestaters diplomatiske eller konsulære repræsentationer er til stede. i en kontraherende stat, der er til stede i en kontraherende stat og anses ikke for hjemmehørende i nogen af de kontraherende stater med henblik på skat af indkomst og formue.

Artikel 29

Anvendelsesmetoder

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale afgøre konventionens anvendelsesmåde og skal meddele hinanden detaljerne om konventionens anvendelse og kommunikere direkte med hinanden med henblik på anvendelsen af konventionen.

Artikel 30

Ikrafttræden

  1. Denne konvention skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Brasilia så hurtigt som muligt.

 

  1. Denne konvention træder i kraft ved udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne, og dens bestemmelser finder anvendelse for første gang:

(a) med hensyn til skatter, der opkræves ved tilbageholdelse, til beløb, der er betalt eller stillet til rådighed på eller efter den første dag i januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft, hvori aftalen træder i kraft;

(b) med hensyn til andre skatter, der udgør en del af denne overenskomst, til de skatteperioder, der begynder på eller efter den første dag i januar i det kalenderår, der følger efter det år, hvori overenskomsten træder i kraft;

Artikel 31

Opsigelse

  1. Denne konvention forbliver i kraft på ubestemt tid. Hver stat kan dog med seks måneders varsel, meddelt skriftligt ad diplomatiske kanaler, opsige den inden udgangen af et kalenderår, begyndende med det tredje år fra datoen for dets ikrafttræden.

 

  1. I så fald gælder konventionen for sidste gang:

(a) med hensyn til skatter, der opkræves ved tilbageholdelse, på beløb, der er betalt eller stillet til rådighed inden udløbet af det kalenderår, hvor meddelelsen om opsigelse vil være blevet givet;

(b) med hensyn til andre skatter, der udgør en del af denne overenskomst, til de skatteperioder, der begynder i det kalenderår, hvori opsigelsen skal være givet. Til bekræftelse heraf har de to staters befuldmægtigede underskrevet denne konvention og forsynet den med deres segl. Udfærdiget i Luxembourg, den 8. november 1978, i to originaleksemplarer, et på fransk og et på portugisisk, som begge har samme gyldighed.

Portugisisk sprog, begge er lige autentiske.