Vejledning om securitisationsinstrumenter i Luxembourg

Værdipapirer (Securitization vehicles (SV’er) bliver stadig mere populære, håndgribelige aktiver på markedet. Det er et lovligt ejet køretøj af en virksomhed og dens datterselskaber ved hjælp af virksomhedens kapital, salg og andre likvide aktiver. Disse køretøjer er en kilde til køb fra tredjepart, som giver virksomheden immunitet med hensyn til kreditrisiko.

Med andre ord er der tale om to forskellige ting: a) et 100 % ejet datterselskab, der er beliggende uden for konkursen, og som udelukkende er oprettet med det formål at gennemføre en eller flere securitisationer, hvortil selskabet eller dets datterselskaber overfører Securitization Assets og udstede tredjepartsinteresser; og b) et datterselskab, der udelukkende er oprettet med det formål at købe Securitization Assets fra selskabet og andre datterselskaber.

I løbet af årene har virksomhederne i Luxembourg også indset vigtigheden af disse SV’er, hvilket fremgår af den stigende popularitet af disse i regionen. Generelt anses securitisering og finansielle transaktioner i Luxembourg for at være en af de stærkeste pejlemærker i finanssektoren. På det seneste er der efter sigende blevet registreret omkring 1000 SV’er, og det forventes at blive endnu hurtigere i fremtiden.

Den luxembourgske lov om værdipapirisering blev vedtaget den 22. marts 2004 og har været genstand for adskillige ændringer og undersøgelser. For at lette securitisering af et næsten uendeligt spektrum af risici tilbyder Luxembourg et pragmatisk og sikkert juridisk og skattemæssigt system, der giver mulighed for securitisering af mange typer af securitisationsinstrumenter (SV’er) med mindre kompleksitet og næsten fuldstændig skattemæssig neutralitet.

Den seneste ændring blev dog foretaget i begyndelsen af dette år (den 9. februar 2022). Med denne seneste ændring er der opstået en række nye former for praksis. Den nye praksis omfatter ny markedspraksis samt regler, der skal give de interesserede parter større frihed.

Juridiske faktorer omkring securitisationer i Luxembourg:

Der er to grundlæggende aspekter ved securitisering. Disse omfatter en tredjeparts passiver og aktiver sammen med de klassiske kapitalstrukturer på markedet. Fordringer og aktiver omfatter finansielle aktiver, der er indgået af tredjeparter eller er direkte i virksomhedens ejendom. Den garanterer værdien af penge samt tilbagebetaling af finansielle instrumenter også for de fremsatte krav.

For det andet er de klassiske markedskapitalstrukturer, herunder kommercielle aktiver, sikret af SV’er mod konkurs. De er for det meste baseret på reelle salgsprojekter eller måske en del af en portefølje, der er lavet kunstigt på en sikker måde. Under alle omstændigheder er ordningen sikret for investoren.

På trods af al den sikkerhed anses porteføljer med enkeltaktiver imidlertid for at være mere sikre end porteføljer med forpligtelser over for tredjemand. Aktivernes likviditet og volatilitet medfører yderligere risici og tænkelige smuthuller i securitisationen.

Transaktionerne bekræftes, når de strukturelle muligheder er blevet nøje analyseret. I forbindelse med transaktionen giver den nye ændring SV frihed til at købe et aktiv direkte eller indirekte, men det koster et betydeligt spillerum.

Kilde til finansiering af værdipapiriseringskøretøjer (SV’er)

Juridisk set er der ikke nogen perfekt definition af sådanne aktiver, der er omfattet af SV’erne. De kan omfatte en række finansielle aktiver, som kan omfatte markedsandele og aktieobligationer. Disse aktiver er immaterielle og er securitiseret mod risici, når det drejer sig om afkast.

Gældssikkerhed:

De fleste af SV’s finansielle instrumenter i Luxembourg er gældsbeviser. Det betyder, at der er minimal risiko for konkurs, hvilket giver SV’erne sikkerhed for at undgå at gældsætte sig for at opretholde deres forretningsaktiviteter. Det betyder, at de også er underlagt udenlandsk lovgivning, som afgør, hvor sikker eller usikker en investering er. Værdien og udbyttet sammen med ringhegnet omkring dem afspejler præstationen og den fremtidige værdi af en værdipapiriseringskøretøjs (SV).

Euro-MTF:

Euro MTF, en multilateral handelsfacilitet, og Luxembourg Stock Exchange, et europæisk reguleret marked, er begge en del af Luxembourg Stock Exchange. De finansielle instrumenter kan handles i Luxembourg eller i udlandet.

Finansiering inden for koncernen:

Den moderniserede lov om værdipapirisering fastsætter, at SV’er kan få finansiering via låntagning eller koncernintern finansiering Loven har øget deres finansieringsmuligheder betydeligt. SV’er har nu adgang til et langt bredere udvalg af finansieringskilder (tidligere var finansiering i form af lån kun mulig under begrænsede omstændigheder). Securitization vehicle (SV) er nu tvunget til at tilbagebetale enhver form for lån, der sætter dem i en forpligtelsessituation.

Investorer

Der er ingen begrænsninger for investeringer i Luxembourg. Ikke desto mindre bør investorer fra andre lande være opmærksomme på den lovgivning om finansielle instrumenter, der kan finde anvendelse på dem. De berettigede investorer i Luxembourg er ikke underlagt nogen begrænsninger i henhold til loven.

Etablering af et securitisationsinstrument (SV) i Luxembourg:

Et Luxembourg Securitization vehicle (SV) kan oprettes på en række forskellige måder. Et securitisationsinstrument i Luxembourg kan oprettes som:

1. et selskab med begrænset ansvar (Sàrl)
2. et aktieselskab (SA)
3. et kooperativt selskab (SCOA)
4. et medejerskab af aktiver
5. et interessentskab (SNC)
6. et forenklet kommanditselskab eller et særligt partnerskab (SCS eller SCSp)
7. et registreret partnerskab, der udsteder aktier (SCA)

I de fleste tilfælde gælder de nødvendige ændringer i værdipapirlovgivningen for SV’er, der er organiseret som selskaber. I nogle få sjældne tilfælde er SV’erne dog underlagt den luxembourgske selskabslovgivning.

Selv om selskaber udgør hovedparten af de luxembourgske special purpose vehicles (SV’er), kan visse investorer foretrække den mere fleksible struktur, som SV’er organiseret som partnerskaber tilbyder.

Princippet om adskilte rum

:

Securitiseringsloven giver mulighed for at oprette ringafgrænsede segmenter inden for SV, hvilket giver mulighed for en utvetydig adskillelse af aktiver og ansvarsområder i forbindelse med hvert segment. Investorers og kreditorers rettigheder og fordringer i forbindelse med et bestemt segment vil være begrænset til aktiverne i dette segment, som kun vil være tilgængelige for at opfylde disse rettigheder og fordringer. Det fremgår ikke af Securitization Vehicle (SV)’s vedtægter, men investorerne skal behandle hver afdeling som om den var deres egen virksomhed, når de interagerer med hinanden.

Afdelinger kan oprettes af SV’s ledelsesorgan med en simpel afstemning, som skal ratificeres i organisationens vedtægter. Et selskab kan vælge at afvikle en enkelt afdeling af en SV i stedet for at afvikle hele SV.

Derfor kan regnskaber og udlodning af overskud i en egenkapitalfinansieret afdeling nu udelukkende godkendes af afdelingens aktionær. Sammenlignet med det tidligere system kan denne ændring betragtes som et stort fremskridt.

Retsmidlerne er begrænsede. Der er ingen mulighed for at protestere, og underordningen er endemisk. Derfor er de finansielle instrumenter, der udstedes af luxembourgske SV’er, underlagt kontraktlige begrænsninger med hensyn til regres, ikke-søgning og efterstilling, herunder tranching. Disse restriktioner er indført for at sikre investeringer og forhindre konkurs.

De tilgængelige muligheder for likvidation og fordeling af aktiverne er blot et forslag, og ingen er retligt forpligtet til at gøre det. De kan frit udøve deres frie vilje, når det gælder fordelingen af deres midler i flere faser.

Rating af finansielle instrumenter:

Ud over revisionen af securitiseringsloven tillader den juridiske ramme nu et omfattende sæt kriterier, der skal anvendes til at vurdere de finansielle instrumenter, som securitiseringsinstrumentet (SV) udsteder, idet det udstedte instrument under et SV omfatter andele, aktier og gældsinstrumenter.

Regulering af SV’erne i Luxembourg:

I Luxembourg er langt de fleste SV’er uregulerede. I luxembourgsk lovgivning er det ikke nødvendigt at regulere et SV, hvis det ikke leverer finansielle instrumenter til offentligheden og ikke gør det på et løbende grundlag. En virksomhed, der regelmæssigt leverer finansielle tjenesteydelser til offentligheden, skal være underlagt tilsynet fra den luxembourgske tilsynsmyndighed for den finansielle sektor (CSSF).

Salg af værdipapirer fra securitisationsvirksomheder (SV’er):

Det forhold, at en virksomhed er blevet noteret på en børs, betyder ikke, at den er klar til at sælge til offentligheden. For at afgøre, om en udstedelse indeholder et tilbud til offentligheden, vil der blive anvendt et “look-through”-princip i forhold til enhver formidler, der står for distribution eller mekanisme.

Det betragtes ikke som et offentligt udbud i forbindelse med en luxembourgsk SV, når finansielle instrumenter udelukkende udbydes til professionelle kunder, jf. bankloven fra 1993 i Luxembourg, eller når de kun udbydes via private placeringer i Luxembourg. For at en udstedelse kan undtages fra kravet om offentligt udbud, skal hvert af disse krav være opfyldt. Finansielle instrumenter med en nominel værdi på 100.000 EUR eller derover anses typisk ikke for at blive udstedt til offentligheden på samme måde.

Begrænsninger:

Securitiseringsloven gør det nu udtrykkeligt klart, at et tilbud anses for at være “løbende”, hvis finansielle instrumenter udstedes mere end tre gange om året på regelmæssig basis (under hensyntagen til det samlede antal udstedelser af alle segmenter).

I tilfælde af ukontrollerede SV’er er det ikke nødvendigt at henvende sig til CSSF. Det er ikke påkrævet at vælge en reguleret administrator, forvalter eller depotforvalter i henhold til forordningen. Desuden er hverken SV’s dokumenter eller bestyrelsesmedlemmer underlagt myndighedernes kontrol eller godkendelse.

Hvis udstedelsen af finansielle instrumenter falder ind under en af undtagelserne i den luxembourgske prospektlov, der gennemfører EU’s prospektdirektiv, behøver et ureguleret luxembourgsk SV ikke at udstede nogen form for memorandum om privat placering, prospekt eller tilbudsdokument.

Afhændelse af aktiver i securitisationsinstrumenter (SV’er):

Securitisering af risikoporteføljer, der forvaltes aktivt af SV eller en tredjepart, f.eks. lån med sikkerhedsstillelse og gældsforpligtelser, er nu muligt, hvis de finansielle instrumenter i Securitization vehicle (SV) udstedes via en privat placering. Et stort skift fra den passive forvaltningsstrategi, der tidligere har været anvendt, har banet vejen for, at der kan oprettes flere CLO’er (Collateralized Loan Obligations) og CDO’er (Collateralized Debt Obligations) i Luxembourg.

Håndtering af SV’er i Luxembourg:

Der er ingen krav om banklicens for et SV i Luxembourg, hvilket giver det mulighed for at håndtere sine egne midler, hyre tredjepartstjenesteudbydere (herunder overdrageren eller ophavsmanden af midlerne) og/eller udpege tredjepartstjenesteudbydere. Når det drejer sig om forvaltning af aktiver, kan SV enten håndtere det internt eller hyre ekstern hjælp.

Beskyttelse af SV’ere:

Tidligere kunne en sikkerhedsret kun indrømmes af en af to grunde. Det er for at sikre SV’s forpligtelser i forbindelse med securitisering af sådanne aktiver eller til fordel for dets investorer. Enhver, der overtræder denne bestemmelse, vil få sin sikkerhedsrettighed erklæret ugyldig.

Securitiseringsloven har gjort det muligt for SV at stille sikkerhed for securitisationsrelaterede forpligtelser. Som følge heraf kan andre parter end SV og/eller dets datterselskabers direkte debitorer være i stand til at opnå sikkerhedsinteresser i den securitiserede portefølje. Securitiseringsloven tillader derimod nu SV at stille sikkerhed for forpligtelser i forbindelse med securitiseringstransaktionen.

Tjenesteudbydere

Mange gange er det securitisationsinstrumentet, der kan vælge Luxembourg Domiciliation Agent, som desuden skal tilbyde et registreret kontor. Han kan også hjælpe med finansiel rapportering og skatteforberedelse. Alle SV’er, også dem, der ikke er blevet reguleret af CSSF, skal ansætte uafhængige revisorer til at revidere deres årsregnskaber.

Opbevaring af regulerede SV’ers likvide aktiver og værdipapirer skal overlades til et kreditinstitut, der har hjemsted i Luxembourg eller er registreret i Luxembourg. SV’s aktionærer skal godkende og derefter offentliggøre dette regnskab mindst en gang om året.

Rapporteringsforpligtelser:

Luxembourgske securitiseringsvirksomheder skal indberette visse oplysninger til Den Europæiske Centralbank (ECB) i henhold til henholdsvis forordning ECB/2013/40 og cirkulære 2014/236 fra Luxembourgs centralbank om indsamling af statistiske data for securitiseringsvirksomheder. Disse regler blev fastsat af henholdsvis Den Europæiske Centralbank og Luxembourgs centralbank.

Når SV’er indgår derivattransaktioner, kan de også være underlagt specifikke rapporterings- og andre krav, der er fastsat i den europæiske markedsinfrastrukturforordning (EMIR) (EMIR).

I visse tilfælde vil de også være forpligtet til at fremlægge oplysninger i overensstemmelse med EMIR (EU-forordning nr. 648/2012), ud over at opfylde andre forpligtelser, f.eks. indgå derivatkontrakter.

Der er et nyt krav om, at securitisationsfonde, både nye og eksisterende, nu skal registreres i Luxembourgs handels- og selskabsregister. I henhold til ændringen af 8. juni 2011 falder AIFMD-enheder, hvis eneste formål er at udføre en eller flere securitisationsoperationer i henhold til artikel 1, stk. 2, i ECB/2013/40-forordningen (Securitisation Special Purpose Entities), som hovedregel uden for anvendelsesområdet for den Den Europæiske Unionsdirektiv 2011/61/EU fra 2011.

Fritagelse fra AIFM-lovgivningen:

AIFM-loven (lov om forvaltning af alternative investeringsfonde) finder ikke anvendelse på følgende tilfælde:

• primære långivere, herunder de enheder, hvis primære virksomhed er at optage nye lån, er involveret
• SV’er udsteder strukturerede produkter, der primært tilbyder syntetisk eksponering mod andre aktiver end lån
• på betingelser, hvor kreditrisikooverdragelsen kun er accessorisk.

Alternative investeringsfonde (AIF’er)

Men selv om SV’er opfylder kravene i FAIF-loven for at blive klassificeret som specialforetagender til værdipapirisering, opfylder de ikke kriterierne for at blive klassificeret som alternative investeringsfonde (AIF’er). Dette gælder, hvis de kun udsteder gældsbaserede finansielle produkter eller ikke forvaltes i henhold til standarderne for “definerede investeringsplaner”.

Den Europæiske Unions forordning om værdipapirisering af aktiver

Luxembourgske SV’er vil være undtaget fra forordningen, da securitiseringslovens definition af securitisation er mere vidtrækkende end forordningens definition.

Efter at EU’s forordning (EU) nr. 2017/2402 trådte i kraft den 17. januar 2018, er transaktioner, der indeholder securitisering, blevet underlagt den. Det betyder, at forordningens definition af “securitisering” skal undersøges individuelt, selv om mange securitiseringstransaktioner i praksis hidtil er blevet gennemført uden særlige regler.

Skatteordning for værdipapiriseringsinstrumenter (SV)

Der er ingen fritagelser fra Luxembourgs selskabsskat for et SV, der er oprettet som et selskab. Til minde om, at et SV kan oprettes enten som en juridisk enhed eller som et tredjepartsejet aktiv, når det oprettes.

Nettoformueskat:

Der er mulighed for, at en SV skal betale en årlig minimumsformuebeskatning af nettoformuen (NWT). Den årlige minimumsafgift for SV’er er på 4 815 euro, hvis deres balance består af mindst 90 % af belånbare finansielle aktiver og bankbeholdning. SV skal være omfattet af SV-afgiftsordningen, for at dette kan finde anvendelse. For SV’er, der ikke opfylder ovennævnte kriterier, kan den årlige pris for NWT variere fra 535 til 32 100 euro afhængigt af det samlede beløb for virksomhedens bruttoaktiver.

Virksomheder

Indkomst

skat (CIT)

Selskabsskatten (CIT) på global indkomst for skatteåret 2022 vil være 18,19 procent, inklusive solidaritetstillægget på 7 procent til beskæftigelsesfonden. Dette ville således give en samlet samlet skattesats på 24,94 %.

Dette kan undgås, hvis SV’s skattestruktur kan gennemføres effektivt. Et selskab kan fratrække renter, udbytte eller andre betalinger til indehavere eller kreditorer af dets udstedte værdipapirer, selv om SV er underlagt den samlede sats, da sådanne betalinger er fradragsberettigede ved opgørelsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst.

Luxembourgs omfattende netværk af dobbeltbeskatningsaftaler giver SV adgang til EU-direktiver (f.eks. direktivet om moder- og datterselskaber) og EU-forordninger.

Skattemæssigt gennemsigtige køretøjer:

Et skattemæssigt gennemsigtigt instrument er et special purpose vehicle baseret på en securitisationsfond. Det er investorerne i SV, der i sidste ende er ansvarlige for at betale skat af den genererede indkomst, ikke selve securitisationsinstrumentet.

Luxembourgs lovgivning om indkomstskat (LITL)

:

De luxembourgske skattemyndigheder udsendte cirkulære L.I.R. nr. 168bis/1 den 8. januar 2021. Ved hjælp af cirkulæret kan skatteyderne bedre forstå, hvordan den nye forordning om begrænsning af rentefradrag, der blev gennemført ved direktivet om bekæmpelse af skatteunddragelse (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016, vil blive anvendt. (ATAD).

I det omfang en skatteyder afholder “overskydende låneudgifter” i en given skatteperiode, er kun det største af 30 % af skatteyderens EBITDA eller 3 mio. EUR fradragsberettiget i henhold til artikel 168bis i den luxembourgske indkomstskattelov (LITL). Artikel 168a i LITL blev ændret for at inddrage lovens krav. Hensigten med denne bestemmelse er at afskrække virksomhederne fra at reducere deres samlede skattebyrde ved at foretage for store rentebetalinger, hvilket er i overensstemmelse med ATAD’s erklærede mål og de bemærkninger, der er fremsat om lovens foreløbige formulering.

ATAD I og II:

Som følge af de seneste fremskridt i BEPS, såsom direktivet om bekæmpelse af skatteunddragelse (ATAD), som blev implementeret i Luxembourgs lovgivning om indkomstskat (LITL) den 1. januar 2020 (ATAD I) og derefter den 1. januar 2022 (“ATAD II”). ATAD I fokuserer på indførelse af love for kontrollerede udenlandske selskaber, nye regler om rentebegrænsning, anti-hybridregler og exitskatter samt generelle regler til bekæmpelse af skatteunddragelse.

Kriterierne for hybride mismatch-kriterier i ATAD I er nu mere bredt anvendelige takket være ATAD II, som indeholder nye restriktioner for den omvendte hybridiseringsproces. Når det drejer sig om internationale securitisationer, er et af Luxembourgs lovgivningsmæssige problemer og ambitioner at holde SV’er og/eller deres særlige kendetegn uden for ATAD’s anvendelsesområde så fleksibelt og tilpasningsdygtigt som muligt for at bevare Luxembourgs tiltrækningskraft for gennemførelsen af securitisationstransaktioner intakt.

Multilaterale instrumenter:

Når det drejer sig om anti-handelsklausuler, er BEPS-indsatsen og gennemførelsen af disse foranstaltninger ved at vedtage det multilaterale instrument (MLI) begge relevante her. For at overholde de seneste anti-BEPS-regler giver MLI de deltagende stater som Luxembourg et brugervenligt værktøj.

Begrænsning af ydelser (LOB)

:

Der bør indføres foranstaltninger til begrænsning af fordele (LOB) eller i det mindste en test af hovedformålet for at afskrække regeringerne fra at “shoppe på traktater”. På grund af LOB-kravet må SV’er, ligesom kollektive investeringsinstrumenter, ikke nægtes fordelene ved skatteaftalerne. I lyset af at LOB-reglen med stor sikkerhed ikke vil kunne opfyldes af en luxembourgsk SV (investorerne er for det meste ikke bosiddende i Luxembourg).

Derfor bør SV’er behandles som bosiddende i kontraherende stater, som er skattepligtige i den pågældende stat, og som er de retmæssige ejere af deres arbejdsindkomst og indtjening. Der bør ligeledes stilles krav om ejerskab og kontrol over SV’s indtægter og overskud. For at være berettiget til fordelene ved traktater skal en SV opfylde visse kriterier.

Test af hovedformål (PPT):

Hovedparten af Luxembourgs skatteaftaler vil fremover omfatte en test af det primære formål (PPT). Den seneste OECD-retningslinje beskriver en række krav, som luxembourgske SV’er skal opfylde. En SV bruges også som eksempel i vejledningen.

Der er flere måder, hvorpå PPT kan gennemføres. Den kan anvendes som en fælles valuta for den regionale sammenslutning. Den skal gennemføres sammen med et godt omdømme blandt investorerne ved at sikre, at der er kvalificeret arbejdskraft til rådighed, som er flersproget og befinder sig i en af de jurisdiktioner, der er medlem af den pågældende regionale sammenslutning.

Sammen med troværdigheden og den gensidige tillid mellem investorerne og arbejdsstyrken spiller den politiske stabilitet også en afgørende rolle i dette tilfælde. Hvis en regering ikke er stabil, kan forskellige ændringer og politikker påvirke SV’erne.

Desuden kan strenge retningslinjer for securitisering af aktiver og et omfattende verdensomspændende netværk af dobbeltbeskatningsoverenskomster også være afgørende for gennemførelsen af PPT.

Lovgivning om interne afregningspriser:

Den luxembourgske regering opkræver kildeskat og kapitalafgifter, bortset fra et fast gebyr på 75 EUR ved stiftelse og ved enhver ændring af vedtægterne for SV’er, der oprettes som selskaber.

En SV’s ledelsesydelser kan være momspligtige, hvilket varierer fra sag til sag. De uregulerede SV’er er dog fritaget for reguleringsgebyrer.

Artikel 56 og 56 bis LIR i LITL udvider og præciserer den transfer pricing-lovgivning, der gælder for luxembourgske SV’er ud over de generelle transfer pricing-krav. Selv om dette kun bør have en begrænset indvirkning i praksis, skal det tages i betragtning, når det drejer sig om traktatspørgsmål.

Som følge af Luxembourgs lovgivning om interne afregningspriser, herunder cirkulæret om koncernfinansiering (som præciserer reglerne for koncerninterne finansieringstransaktioner), og især de nye cirkulærer nr. LIR 56/1 og LIR 56Bis/1, har de luxembourgske skattemyndigheder øget deres fokus på transaktioner mellem nærtstående parter. Dette er resultatet af ændringer i Luxembourgs regler om interne afregningspriser. Cirkulæret om koncernfinansiering finder ikke anvendelse på en SV’s aktiviteter, da der ikke er nogen aktiv forvaltning af aktiver i de transaktioner, som normalt udføres af en SV.

Bundlinje:

På grund af manglen på definerede tynd- eller minimumskapitaliseringsstandarder i henhold til Luxembourgs skattelovgivning er virksomheder hjemmehørende i Luxembourg, såsom SV’er, fritaget for gældskvotienter. Selv hvis tynd kapitalisering er tilladt, er dette tilfældet.

Hvad angår almindelige SOPARFI’er, har de luxembourgske skattemyndigheder indført en administrativ praksis, der betragter et gæld/egenkapital-forhold på 85/15 som en sikker havn for investeringsholdingsaktiviteter udført af SOPARFI’er, hvis eneste sikkerhed er deres egne aktiver.

Luxembourgske investeringsholdingselskaber, der anvender deres egne aktiver som sikkerhed for deres investeringer, er omfattet af denne praksis. De resterende 15 procent udgøres af 1 procent aktier og 14 procent rentefrie aktionærlån. På grund af denne forskel mellem de luxembourgske SV’er og SOPARFI’er kan de muligvis opnå en bedre effektivitet.

Damalion Luxembourg hjælper dig med en iværksættertankegang for at forstå din forretningsmodel og give dig bæredygtig værdi.

Kontakt os
for at registrere dit securitisationsinstrument i dag.