AFTALE
MELLEM FOLKEREPUBLIKKEN KINA OG STORHERTUGDOMMET LUXEMBOURG TIL UNDGÅELSE AF DOBBELT SKAT OG FOREBYGGELSE AF SKATTEUNDGÅELSE MED HENSYN TIL SKAT AF INDKOMST OG KAPITAL

 

Folkerepublikken Kinas regering og Storhertugdømmet Luxembourgs regering;

som ønsker at indgå en aftale om undgåelse af dobbeltbeskatning og forebyggelse af skatteunddragelse med hensyn til skatter på indkomst og formue;

Har aftalt følgende:

ARTIKEL 1

PERSONLIGT OMFANG

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en eller begge kontraherende stater.

ARTIKEL 2

DÆKKET SKATTER

1. Denne overenskomst finder anvendelse på skatter af indkomst og formue, der pålægges på vegne af en kontraherende stat eller dennes lokale myndigheder, uanset den måde, hvorpå de opkræves.
2. Som skatter af indkomst og formue anses alle skatter, der pålægges den samlede indkomst, af den samlede formue eller af dele af indkomst eller formue, herunder skatter af gevinst ved afhændelse af løsøre eller fast ejendom, samt formueskatter påskønnelse.
3. De eksisterende skatter, som aftalen skal gælde for, er:

a) i Folkerepublikken Kina:

(i) den individuelle indkomstskat;

(ii) indkomstskatten for virksomheder med udenlandske investeringer og udenlandske virksomheder;

(iii) den lokale indkomstskat;

(i det følgende benævnt “kinesisk skat”) ;

b) i Storhertugdømmet Luxembourg:

(i) indkomstskatten på enkeltpersoner (l’ impoˆt sur le revenu des personnes physiques) ;

(ii) selskabsskatten (l’impoˆt sur le revenu des collectivités) ;

iii) skat på honorarer til selskabsdirektører (l’ impoˆt special sur les tantièmes) ;

(iv) kapitalskatten (l’impoˆt sur la formue);

(v) den kommunale handelsafgift (l’impoˆt commercial communal); (herefter benævnt “Luxembourg skat”) .

4. Denne aftale gælder også for alle identiske eller væsentligt lignende skatter, som pålægges efter datoen for denne aftales underskrift ud over eller i stedet for de eksisterende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal underrette hinanden om alle væsentlige ændringer, der er foretaget i deres respektive skattelove.

ARTIKEL 3

GENERELLE DEFINITIONER

1. Med henblik på denne aftale, medmindre sammenhængen kræver andet:

(a) udtrykket “Kina” betyder Folkerepublikken Kina; når det bruges i en geografisk betydning betyder hele Folkerepublikken Kinas territorium, herunder dets territorialfarvand, hvori de kinesiske love vedrørende beskatning gælder, og ethvert område uden for sit territorialfarvand, inden for hvilket Folkets Republikken Kina har suveræne rettigheder til udforskning og udnyttelse af ressourcer af havbunden og dens underjordiske og overliggende vandressourcer i overensstemmelse med international lov;

(b) udtrykket “Luxembourg” betyder Storhertugdømmet Luxembourg; når det bruges i geografisk forstand, betyder det Storhertugdømmet Luxembourgs område;

(c) udtrykkene “en kontraherende stat” og “den anden kontraherende stat” betyder Kina eller Luxembourg, alt efter sammenhængen;

(d) udtrykket “skat” betyder kinesisk skat eller luxembourgsk skat, alt efter sammenhængen;

(e) udtrykket “person” omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

(f) udtrykket “selskab” betyder enhver juridisk person eller enhver enhed, der behandles som en juridisk person i skattemæssig henseende;

(g) udtrykkene “virksomhed i en kontraherende stat” og “virksomhed i den anden kontraherende stat” betyder henholdsvis et foretagende drevet af en hjemmehørende

i en kontraherende stat og et foretagende drevet af en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

(h) udtrykket “statsborgere” betyder alle personer, der har statsborgerskab i en kontraherende stat, og alle juridiske personer, der er oprettet eller organiseret i henhold til

lovene i denne kontraherende stat, såvel som organisationer uden juridisk personlighed, der i skattemæssig henseende behandles som juridiske personer oprettet eller organiseret

i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat;

(i) udtrykket “international trafik” betyder enhver transport med et skib eller luftfartøj, der drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, undtagen når skibet eller

Luftfartøjer opereres udelukkende mellem steder i den anden kontraherende stat;

(j) udtrykket “kompetent myndighed” betyder, for så vidt angår Kina, det statslige skattekontor eller dets autoriserede repræsentant og, for så vidt angår Luxembourg,

finansminister eller dennes bemyndigede repræsentant.

2. For så vidt angår anvendelsen af denne overenskomst af en kontraherende stat, skal ethvert udtryk, der ikke er defineret deri,, medmindre sammenhængen kræver andet, have den betydning, som det har i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat vedrørende de skatter, som denne overenskomst finder anvendelse på.

ARTIKEL 4

RESIDENT

1. I denne overenskomst betyder udtrykket “hjemmehørende i en kontraherende stat” enhver person, der i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat er skattepligtig der på grund af sin bopæl, sin bopæl, sit hovedkontor (det faktiske sted ledelse) eller ethvert andet kriterium af lignende karakter.
2. Hvis en fysisk person i henhold til bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal hans status bestemmes som følger:

(a) Han skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han har et permanent hjem til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til rådighed

ham i begge kontraherende stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken hans personlige og økonomiske forbindelser er tættere

(center for vitale interesser) ;

(b) hvis det ikke kan fastslås, i hvilken stat han har sit centrum for vitale interesser, eller hvis han ikke har et permanent hjem til rådighed for ham i nogen af kontrakterne

stat, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han sædvanligvis har ophold;

(c) Hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater eller i ingen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han er statsborger;

(d) Hvis han er statsborger i begge kontraherende stater eller i ingen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. Hvis en anden person end en fysisk person i henhold til bestemmelserne i stk. er placeret.

ARTIKEL 5

FAST ETABLERING

1. I denne aftale betyder udtrykket “fast driftssted” et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvist udøves.
2. Udtrykket “fast driftssted” omfatter især:

(a) et ledelsessted;

(b) en filial;

(c) et kontor;

(d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted for udvinding af naturressourcer.

3. Udtrykket “fast driftssted” omfatter ligeledes:

(a) en byggeplads, et bygge-, montage- eller installationsprojekt eller tilsynsaktiviteter i forbindelse hermed, men kun hvor en sådan byggeplads, projekt eller

aktiviteter fortsætter i en periode på mere end 6 måneder;

(b) levering af tjenesteydelser, herunder konsulentydelser, af et foretagende i en kontraherende stat gennem ansatte eller andet personale, der er beskæftiget i

anden kontraherende stat, forudsat at sådanne aktiviteter fortsætter for det samme projekt eller et forbundet projekt i en periode eller perioder, der tilsammen er mere end 6 måneder inden for en 12 måneders periode.

 

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket “fast driftssted” ikke anses for at omfatte:

(a) brugen af faciliteter udelukkende med henblik på opbevaring, udstilling eller levering af varer eller merchandise tilhørende virksomheden;

(b) opretholdelse af et lager af varer eller merchandise, der tilhører foretagendet, udelukkende med henblik på opbevaring, udstilling eller levering;

(c) opretholdelse af et lager af varer eller handelsvarer, der tilhører foretagendet, udelukkende med henblik på forarbejdning i et andet foretagende;

(d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med det formål at købe varer eller merchandise eller for at indsamle oplysninger for virksomheden;

(e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med det formål at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpemæssig karakter for virksomheden;

f) opretholdelse af et fast forretningssted udelukkende for enhver kombination af aktiviteter nævnt i litra a) til e), forudsat at den samlede

aktiviteten på det faste forretningssted som følge af denne sammenlægning er af forberedende eller hjælpekarakter.

5. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2, hvor en person – bortset fra en fuldmægtig med uafhængig status, som bestemmelserne i stk. 6 finder anvendelse på – handler i en kontraherende stat på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat, har og sædvanligvis udøver beføjelse til at indgå kontrakter i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i den førstnævnte kontraherende stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person udfører for foretagendet, medmindre denne persons aktiviteter er begrænset til de i stk. 4 nævnte, som, hvis de udøves gennem en fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stk.

 

6. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, blot fordi det driver virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden agent med uafhængig status, forudsat at sådanne personer, der handler som led i deres almindelige virksomhed. Når en sådan agents aktiviteter udelukkende eller næsten udelukkende udøves på vegne af denne virksomhed, vil han dog ikke blive betragtet som en agent med en uafhængig status i henhold til dette stykke.

 

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver virksomhed i denne anden kontraherende stat (hvad enten det sker gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv udgøre nogen af selskaberne et fast driftssted for det andet.

ARTIKEL 6

INDKOMST FRA FAST EJENDOM

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, opnår fra fast ejendom (herunder indkomst fra landbrug eller skovbrug), beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Udtrykket “fast ejendom” skal have den betydning, som det har i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket omfatter under alle omstændigheder ejendom, der er accessorisk til fast ejendom, husdyr og udstyr, der anvendes i jord- og skovbrug, rettigheder, hvorpå de almindelige lovbestemmelser vedrørende jordejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og rettigheder til variable eller faste betalinger som vederlag for bearbejdning af, eller retten til at arbejde, mineralforekomster, kilder og andre naturressourcer. Skibe og luftfartøjer skal ikke betragtes som fast ejendom.

 

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller brug i enhver anden form af fast ejendom.

 

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom i et foretagende og på indkomst af fast ejendom, der anvendes til udførelse af selvstændige personlige tjenesteydelser.

ARTIKEL 7

VIRKSOMHEDSRESULTAT

1. Fortjeneste af et foretagende i en kontraherende stat kan kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre foretagendet driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et fast driftssted beliggende der. Hvis foretagendet driver virksomhed som nævnt, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden kontraherende stat, men kun så meget af det, som kan henføres til dette faste driftssted.

 

2. Med forbehold af bestemmelserne i stykke 3, skal, hvor et foretagende i en kontraherende stat udøver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et deri beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat tilskrives dette faste driftssted den fortjeneste, som det kan forventes at foretage, hvis det var et særskilt og særskilt foretagende, der udøver samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår og beskæftiger sig helt selvstændigt med den virksomhed, som den er et fast driftssted for.

 

3. Ved opgørelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal der tillades som fradrag udgifter, der afholdes til formålet med det faste driftssteds virksomhed, herunder ledelses- og almindelige administrationsudgifter, uanset om det er i den kontraherende stat, hvor det faste driftssted er beliggende eller andre steder.

 

4. I det omfang det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der skal henføres til et fast driftssted på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede overskud på dets forskellige dele, er intet i stk. 2 til hinder for, at denne kontraherende stat kan bestemme det overskud, der skal beskattes ved en sådan fordeling, som måtte være sædvanlig. Den valgte fordelingsmetode skal dog være således, at resultatet er i overensstemmelse med principperne i denne artikel.

 

5. Ingen fortjeneste skal henføres til et fast driftssted alene på grund af dette faste driftssteds indkøb af varer eller handelsvarer til virksomheden.

 

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der skal henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og tilstrækkelig grund til at modsætte sig.

 

7. Hvor fortjeneste omfatter indkomstposter, der behandles særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse artikler ikke blive påvirket af bestemmelserne i denne artikel.

ARTIKEL 8

FORSENDELSE OG LUFTTRANSPORT

1. Fortjeneste ved drift af skibe eller luftfartøjer i international trafik, som udøves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

 

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder også anvendelse på fortjeneste hidrørende fra deltagelse i en pulje, en fælles virksomhed eller et internationalt driftsorgan.

ARTIKEL 9

TILKNYTTEDE VIRKSOMHEDER

1. Hvor

(a) et foretagende i en kontraherende stat deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

(b) de samme personer deltager direkte eller indirekte i ledelsen, kontrollen eller kapitalen i et foretagende i en kontraherende stat og et foretagende i den anden kontraherende stat.

Og i begge tilfælde stilles eller pålægges der betingelser mellem de to virksomheder i deres kommercielle eller finansielle forbindelser, som adskiller sig fra dem, der ville være mellem uafhængige virksomheder, så enhver fortjeneste, som uden disse betingelser ville være tilfaldet en af virksomhederne, men som på grund af disse betingelser ikke er opstået, kan de medtages i virksomhedens overskud og beskattes i overensstemmelse hermed.

 

2. Når en kontraherende stat i fortjenesten i et foretagende i denne kontraherende stat indbefatter og beskatter i overensstemmelse hermed fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet belastet med i denne anden kontraherende stat, og den således inkluderede fortjeneste er fortjeneste, der ville være påløbet til foretagendet i den førstnævnte kontraherende stat, hvis betingelserne mellem de to foretagender havde været dem, der ville have været indgået mellem uafhængige foretagender, skal denne anden kontraherende stat foretage en passende justering af den skat, der er opkrævet deri af dette overskud . Ved fastlæggelsen af en sådan justering skal der tages behørigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

ARTIKEL 10

UDBYTTER

1. Udbytte udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af udbyttet, må den således opkrævede skat ikke overstige :

(a) 5 procent af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), som direkte ejer mindst 25 procent

af kapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;

(b) 10 procent af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde. Dette stykke berører ikke selskabets beskatning med hensyn til

overskud, hvoraf udbyttet udbetales.

 

3. Udtrykket “udbytte” som anvendt i denne artikel betyder indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, der deltager i overskud, samt indkomst fra andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier pr. lovgivningen i den kontraherende stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende. Overskud udloddet af en virksomhed, der i Kina er indkomstskattepligtig for virksomheder med udenlandsk investering, til en person, der er hjemmehørende i Luxembourg, anses for at være udbytte.

 

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den retmæssige ejer af udbyttet, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, udøver virksomhed i den anden kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet er hjemmehørende, gennem et fast driftssted beliggende deri, eller udfører i denne anden kontraherende stat uafhængige personlige tjenesteydelser fra et fast sted beliggende deri, og den besiddelse, for hvilken udbyttet udbetales, er reelt forbundet med et sådant fast driftssted eller fast base. I et sådant tilfælde finder bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14, alt efter omstændighederne, anvendelse.

 

5. Såfremt et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden kontraherende stat ikke pålægge nogen skat på udbytte udbetalt af selskabet, undtagen i det omfang sådanne udbytter udbetales til en person hjemmehørende i den pågældende stat. anden kontraherende stat, eller for så vidt den kapitalandel, for hvilken udbyttet udbetales, faktisk er forbundet med et fast driftssted eller et fast sted beliggende i denne anden kontraherende stat, og heller ikke underkaster selskabets ikke-udloddede overskud en skat af selskabets ikke-udloddede overskud, selv hvis det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden kontraherende stat.

ARTIKEL 11

INTERESSE

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne kontraherende stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af renterne, må den opkrævede skat ikke overstige 10 % af bruttobeløbet interessen.

 

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, renter hidrørende fra en kontraherende stat og afledt af regeringen i den anden kontraherende stat, en lokal myndighed i denne eller af enhver hjemmehørende i denne anden kontraherende stat med hensyn til gældsfordringer garanteret, forsikret eller indirekte finansieret af regeringen i denne anden kontraherende stat, en lokal myndighed i denne, er fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat. Udtrykket “regering” i dette afsnit omfatter:

(a) i tilfældet med Kina, statsbankerne;

b) i Luxembourgs tilfælde, det nationale kredit- og investeringsselskab

(la Société Nationale de Crédit et d’Investissement) .

 

4. Udtrykket “renter” som anvendt i denne artikel betyder indkomst fra gældsfordringer af enhver art, uanset om de er sikret ved pant eller ej, og uanset om de har ret til at deltage i skyldnerens fortjeneste, og især indkomst fra statspapirer og indkomst fra obligationer eller gældsbreve, herunder præmier og præmier knyttet til sådanne værdipapirer, obligationer eller gældsbreve.

Bødegebyrer for forsinket betaling betragtes ikke som renter i denne artikels forstand.

 

5. Bestemmelserne i stykker 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse, hvis den retmæssige ejer af interessen, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i den anden kontraherende stat, hvori interessen hidrører, gennem et fast driftssted beliggende deri, eller udfører i denne anden kontraherende stat uafhængige personlige ydelser fra en fast base beliggende deri, og den gældsfordring, for hvilken renterne betales, er reelt forbundet med et sådant fast driftssted eller fast base. I et sådant tilfælde finder bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14, alt efter omstændighederne, anvendelse.

 

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når betaleren er regeringen i denne kontraherende stat, en lokal myndighed i denne eller en person hjemmehørende i denne kontraherende stat. Såfremt den person, der betaler renterne, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller en fast base, i forbindelse med hvilken den gæld, som renterne betales af, er opstået, og sådanne renter bæres af et sådant fast driftssted eller fast base, så skal sådanne renter anses for at opstå i Kontraherende stat, hvor det faste driftssted eller faste base er beliggende.

 

7. Hvis rentebeløbet på grund af et særligt forhold mellem betaleren og den retmæssige ejer eller mellem dem begge og en anden person, under hensyntagen til den gældsfordring, den er betalt for, overstiger det beløb, som er aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer i mangel af et sådant forhold, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I et sådant tilfælde skal den overskydende del af betalingerne forblive skattepligtig i henhold til lovgivningen i hver kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

ARTIKEL 12

ROYALTIES

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvori de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne kontraherende stat, men hvis modtageren er den retmæssige ejer af royalties, må den således opkrævede skat ikke overstige:

(a) i tilfælde af royalties som omhandlet i underafsnit (a) i stk. 3 i denne artikel, 10 procent af bruttobeløbet af royalties; og

(b) i tilfælde af royalties som omhandlet i underafsnit (b) i stk. 3 i dette Artikel, 10 procent af det justerede beløb af royalties. Til formålet

i dette underafsnit betyder “det justerede beløb” 60 procent af bruttobeløbet af royalties.

 

3. Udtrykket “royalties” som anvendt i denne artikel betyder:

(a) betalinger af enhver art modtaget som vederlag for brugen af eller retten til at bruge enhver ophavsret til litterære, kunstneriske eller videnskabelige værker, herunder

kinematografiske film og film eller bånd til radio- eller tv-udsendelser, ethvert patent, knowhow, varemærke, design eller model, plan, hemmelig formel eller

proces eller for information vedrørende industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring; og

b) betalinger af enhver art modtaget som vederlag for brugen af eller retten til at bruge industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr.

 

4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den retmæssige ejer af royalties, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i den anden kontraherende stat, hvori royalties hidrører, gennem et fast driftssted beliggende deri, eller udøver i denne anden kontraherende stat uafhængige personlige tjenesteydelser fra en fast base beliggende deri, og den ret eller ejendom, for hvilken royalties betales, er reelt forbundet med et sådant fast driftssted eller fast base. I et sådant tilfælde finder bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14, alt efter omstændighederne, anvendelse.

 

5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når betaleren er regeringen i denne kontraherende stat, en lokal myndighed i denne eller en person hjemmehørende i denne kontraherende stat. Såfremt den person, der betaler royalties, uanset om han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ej, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royalties er opstået, og sådanne royalties bæres af en sådan permanent

etablering eller fast base, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvor det faste driftssted eller faste base er beliggende.

 

6. Hvor der på grund af et særligt forhold mellem betaleren og den retmæssige ejer eller mellem dem begge og en anden person, størrelsen af royalties, under hensyntagen til den brug, rettighed eller information, som de betales for, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer i mangel af et sådant forhold, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I et sådant tilfælde skal den overskydende del af betalingerne forblive skattepligtig i henhold til lovgivningen i hver kontraherende stat under behørig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

ARTIKEL 13

KAPITALGevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, opnår ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Fortjeneste ved afhændelse af løs ejendom, der udgør en del af erhvervsejendommen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af løs ejendom, der hører til et fast sted, der er til rådighed for en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i den anden kontraherende stat. Kontraherende stat med det formål at udføre uafhængige personlige tjenesteydelser, herunder sådanne fortjenester ved afhændelse af et sådant fast driftssted (alene eller med hele foretagendet) eller af et sådant fast grundlag, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

3. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, opnår ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der drives i international trafik, eller løs ejendom, der vedrører driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

 

4. Fortjeneste ved afhændelse af andele af aktiekapitalen i et selskab, hvis formue direkte eller indirekte hovedsagelig består af fast ejendom beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne kontraherende stat.

 

5. Fortjeneste ved afhændelse af andre andele end de i stk. 4 nævnte, der repræsenterer en kapitalandel på mindst 25 % i et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan beskattes i denne kontraherende stat.

 

6. Fortjeneste ved afhændelse af anden formue end den, der er omhandlet i stk. 1-5, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

ARTIKEL 14

UAFHÆNGIGE PERSONLIGE SERVICES

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, opnår ved professionelle tjenesteydelser eller andre aktiviteter af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne kontraherende stat, undtagen under en af følgende omstændigheder, hvor sådan indkomst også kan beskattes i den anden kontraherende stat:

(a) hvis han har en fast base, der regelmæssigt står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på at udføre sine aktiviteter; i så fald kun så meget

af indkomsten, som kan henføres til dette faste grundlag, kan beskattes i denne anden kontraherende stat;

(b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat er i en periode eller perioder , der tilsammen overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår; kun i så fald

så meget af indkomsten, som hidrører fra hans virksomhed udført i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Udtrykket “professionelle ydelser” omfatter især selvstændige videnskabelige, litterære, kunstneriske, uddannelsesmæssige eller undervisningsmæssige aktiviteter samt selvstændig virksomhed, som udføres af læger, advokater, ingeniører, arkitekter, tandlæger og revisorer.

ARTIKEL 15

AFHÆNGIGE PERSONLIGE SERVICES

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 16, 18, 19, 20 og 21 skal løn, løn og andet lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i forbindelse med et arbejde, kun beskattes i denne kontraherende stat, medmindre arbejdet udøves i den anden kontraherende stat. Hvis ansættelsen udøves således, kan vederlag, som hidrører herfra, beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i forbindelse med arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat, hvis:

(a) modtageren er til stede i den anden kontraherende stat i en periode eller perioder , der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende kalenderår; og

(b) vederlaget betales af eller på vegne af en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden kontraherende stat; og

(c) vederlaget ikke bæres af et fast driftssted eller en fast base , som arbejdsgiveren har i den anden kontraherende stat.

 

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag optjent i forbindelse med arbejde udført om bord på et skib eller luftfartøj drevet af en person hjemmehørende i en kontraherende stat i international trafik kun beskattes i denne kontraherende stat.

ARTIKEL 16

DIREKTØRENS HONORAR

Bestyrelseshonorarer og andre lignende betalinger, som modtages af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

ARTIKEL 17

KUNSTNERE OG ATLETER

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 og 15, indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, opnår som underholder, såsom en teater-, film-, radio- eller tv-artist, eller en musiker eller som atlet, fra hans personlige aktiviteter som sådan. udøvet i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Såfremt indkomst for personlig virksomhed udøvet af en underholder eller en idrætsudøver i dennes egenskab som sådan ikke tilfalder underholderen eller idrætsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor entertainerens eller atletens aktiviteter udøves.

 

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal indkomst, som entertainere eller idrætsudøvere, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, opnår fra aktiviteter, der udøves i den anden kontraherende stat i henhold til en plan for kulturel udveksling mellem regeringerne i begge kontraherende stater, være fritaget for skat i den anden kontraherende stat.

ARTIKEL 18

PENSIONER

1. Med forbehold af bestemmelserne i artikel 19, stk. 2, skal pensioner og andet lignende vederlag, der betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat som vederlag for tidligere beskæftigelse, kun beskattes i denne kontraherende stat.

 

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 skal udbetalte pensioner og andre lignende udbetalinger foretaget i henhold til lovgivningen eller systemet for social sikring i en kontraherende stat kun beskattes i denne kontraherende stat.

ARTIKEL 19

OFFENTLIG SERVICE

(a) Vederlag, bortset fra en pension, udbetalt af en kontraherende stat eller en lokal myndighed i denne til en fysisk person for ydelser ydet til denne

Kontraherende stat eller en lokal myndighed heri kan kun beskattes i denne kontraherende stat;

(b) et sådant vederlag skal dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis ydelserne er udført i denne anden kontraherende stat og

fysiske personer er hjemmehørende i denne anden kontraherende stat, som:

(i) er statsborger i denne anden kontraherende stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne anden kontraherende stat udelukkende med det formål at udføre tjenesteydelserne.

(a) Enhver pension, der udbetales af eller ud af midler, der er oprettet af en kontraherende stat eller en lokal myndighed i denne til en person i forbindelse med ydelser ydet til

denne kontraherende stat eller en lokal myndighed i denne kan kun beskattes i denne kontraherende stat;

(b) en sådan pension kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis personen er hjemmehørende i og statsborger i denne anden kontraherende stat.

 

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 finder anvendelse på vederlag og pensioner i forbindelse med tjenesteydelser, der er udført i forbindelse med en virksomhed, der udøves af en kontraherende stat eller en lokal myndighed i denne.

ARTIKEL 20

LÆRERE OG FORSKERE

En person, der er eller umiddelbart før besøget i en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat og opholder sig i den førstnævnte kontraherende stat med det primære formål at undervise, holde forelæsninger eller udføre forskning ved et universitet, højskole, skole eller uddannelsesinstitution eller videnskabelig forskningsinstitution akkrediteret af regeringen i den førstnævnte kontraherende stat skal være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat i en periode på tre år fra datoen for hans første ankomst til førstnævnte kontraherende stat. stat, med hensyn til vederlag for sådan undervisning, forelæsninger eller forskning.

ARTIKEL 21

STUDENTER OG PRAKTIVER

En studerende, erhvervslærling eller praktikant, som er eller umiddelbart før besøget i en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte kontraherende stat udelukkende med henblik på sin uddannelse, skal uddannelse være fritaget for skat i den førstnævnte kontraherende stat på følgende betalinger eller indkomster modtaget eller opnået af ham med henblik på hans underhold, uddannelse, studier, forskning eller træning:

(a) betalinger hidrørende fra kilder uden for denne kontraherende stat;

(b) legater, stipendier eller belønninger leveret af regeringen eller en videnskabelig, uddannelsesmæssig, kulturel eller anden skattefri organisation i denne kontraherende stat;

(c) indkomst hidrørende fra personlige tjenesteydelser udført i denne kontraherende stat, forudsat at denne indkomst udgør en indkomst, der er nødvendig til dette formål.

ARTIKEL 22

ANDEN INDKOMST

1. Indkomster for en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, uanset hvor de opstår, og som ikke er behandlet i de foregående artikler i denne overenskomst, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

 

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst fra fast ejendom som defineret i paragraf 2 i artikel 6, hvis modtageren af sådan indkomst, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver virksomhed i den anden kontraherende stat gennem et fast driftssted beliggende deri, eller i denne anden kontraherende stat udfører selvstændige personlige tjenesteydelser fra et fast sted beliggende deri, og den ret eller ejendom, for hvilken indkomsten udbetales, er faktisk forbundet med et sådant fast driftssted eller fast base. I et sådant tilfælde finder bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14, alt efter omstændighederne, anvendelse.

ARTIKEL 23

KAPITAL

1. Formue repræsenteret ved fast ejendom som omhandlet i artikel 6, der ejes af en person hjemmehørende i en kontraherende stat og beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

2. Formue repræsenteret af løsøre, der udgør en del af erhvervsejendommen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af løsøre, der tilhører en fast base, der er til rådighed for en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat i den anden kontraherende stat. med det formål at udføre selvstændige personlige tjenesteydelser, kan beskattes i denne anden kontraherende stat.

 

3. Formue repræsenteret af skibe og luftfartøjer, der drives i international trafik, befordret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og af løsøre, der hører til driften af sådanne skibe og luftfartøjer, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

 

4. Alle andre formueelementer tilhørende en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne kontraherende stat.

ARTIKEL 24

METODER TIL ELIMINERING AF DOBBELT BESKATNING

1. I Kina skal dobbeltbeskatning elimineres som følger:

(a) Hvis en person, der er hjemmehørende i Kina, har indkomst fra Luxembourg, skal skattebeløbet af denne indkomst, der skal betales i Luxembourg i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale, krediteres den kinesiske skat pålagt den pågældende beboer. Kreditbeløbet må dog ikke overstige størrelsen af den kinesiske skat af denne indkomst beregnet i overensstemmelse med skattelove og -regler i Kina.

(b) Hvor indkomsten fra Luxembourg er et udbytte udbetalt af a selskab, der er hjemmehørende i Luxembourg til et selskab, der er en bosiddende i Kina og som ejer ikke mindre end 10 procent af aktierne i det selskab, der udbetaler udbyttet, skal kreditten tage hensyn til skatten betales i Luxembourg af selskabet, der udbetaler udbyttet i forhold til dets indkomst.

 

2. I Luxembourg skal dobbeltbeskatning afskaffes som følger:

(a) Hvor en hjemmehørende i Luxembourg har indkomst eller ejer kapital, som i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i Kina, Luxembourg skal, med forbehold af bestemmelserne i underafsnit (b), (c) og (d), fritage sådan indkomst eller formue for skat, men kan, for at beregne skattebeløbet af den residentes resterende indkomst eller formue, anvende de samme skattesatser, som hvis indkomsten eller formuen ikke var blevet fritaget.

(b) Hvis en hjemmehørende i Luxembourg har indkomst, som i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 10, 11, 12 og stk. 4 og 5 i artikel 13 kan beskattes i Kina, skal Luxembourg tillade fradrag i skatten af indkomsten af den pågældende person et beløb svarende til den skat, der betales i Kina. Et sådant fradrag må dog ikke overstige den del af skatten, beregnet før fradraget gives, som kan henføres til sådanne indkomstposter, der stammer fra Kina.

(c) Hvis et selskab, der er hjemmehørende i Luxembourg, udbetaler udbytte fra kinesiske kilder, skal Luxembourg fritage sådanne udbytter for skat, forudsat at selskabet, der er hjemmehørende i Luxembourg siden begyndelsen af dets regnskabsår besidder en direkte aktiepost på mindst 10 procent af kapitalen i det selskab, der betaler udbyttet, eller af en købspris på mindst 50 millioner LF. Ovennævnte aktier i det kinesiske selskab er på samme betingelser fritaget for den luxembourgske kapitalskat.

(d) Med henblik på underafsnit (b) i stk. 2 skal den skat, der er betalt i Kina, anses for at omfatte det skatbeløb, der ville være blevet betalt i Kina, hvis den ikke var blevet fritaget eller nedsat i overensstemmelse med love og regler i Kina, der er udpeget til at fremme økonomisk udvikling i Kina. Skattebeløbet, der anses for at være betalt i Kina, skal være:

(i) 10 procent af bruttobeløbet af udbytte i tilfælde af underafsnit (b) i stk. 2 i artikel 10;

(ii) 10 procent af bruttorentebeløbet i tilfælde af stk. 2 i artikel 11; og

(iii) 10 procent af beløbet for royalties i tilfælde af stk. 2 i artikel 12.

Bestemmelserne i dette afsnit finder kun anvendelse i en periode på 15 år, der begynder den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det, hvori denne

Aftalen træder i kraft.

ARTIKEL 25

IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgere i en kontraherende stat må ikke i den anden kontraherende stat være underkastet nogen beskatning eller noget krav i forbindelse hermed, som er andet eller mere byrdefuldt end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden kontraherende stat under samme omstændigheder er eller kan blive udsat. Bestemmelserne i dette stykke finder, uanset bestemmelserne i artikel 1, også anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en eller begge kontraherende stater.

 

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtigt i denne anden kontraherende stat end beskatningen af foretagender i denne anden kontraherende stat, der udøver samme virksomhed. Bestemmelserne i dette stykke skal ikke fortolkes således, at de forpligter en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, personlige fradrag, lempelser og skattenedsættelser på grund af civilstand eller familieforpligtelser, som den indrømmer sine egne beboere.

 

3. Medmindre bestemmelserne i stk. 1 i artikel 9, stk. 7 i artikel 11 eller stk. 6 i artikel 12 finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, med henblik på opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste, være fradragsberettigede på samme betingelser, som hvis de var blevet udbetalt til en person hjemmehørende i den førstnævnte kontraherende stat. Tilsvarende skal enhver gæld fra et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, med henblik på at fastsætte den skattepligtige formue i et sådant foretagende være fradragsberettiget på samme betingelser, som hvis den var blevet overdraget til en person, der var hjemmehørende i den kontraherende stat. førstnævnte kontraherende stat.

 

4. Virksomheder i en kontraherende stat, hvis kapital er helt eller delvist ejet eller kontrolleret, direkte eller indirekte, af en eller flere hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må ikke i den førstnævnte kontraherende stat underkastes nogen beskatning eller noget krav. forbundet dermed, som er andet eller mere byrdefuldt end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre lignende foretagender i den førstnævnte kontraherende stat er eller kan være underlagt.

 

5. Bestemmelserne i denne artikel finder, uanset bestemmelserne i artikel 2, anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

ARTIKEL 26

PROCEDURE FOR GENSIDIG AFTALE

1. Hvis en person mener, at handlinger fra en eller begge kontraherende stater fører til eller vil føre til beskatning for ham, der ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset de retsmidler, der er fastsat i disse kontraherende staters nationale lovgivning, forelægge sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende, eller, hvis hans sag falder ind under artikel 25, stk. 1, for myndigheden i den kontraherende stat, hvori han er statsborger. Sagen skal forelægges inden for tre år fra den første meddelelse om den handling, der medfører beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser.

 

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den berettiget, og hvis den ikke selv er i stand til at nå frem til en tilfredsstillende løsning, bestræbe sig på at løse sagen efter gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgåelse af beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale. Enhver indgået aftale skal gennemføres uanset eventuelle tidsfrister i de kontraherende staters nationale lovgivning.

 

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal bestræbe sig på ved gensidig aftale at løse enhver vanskelighed eller tvivl, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også rådføre sig med hinanden om afskaffelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke er omfattet af denne aftale.

 

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan kommunikere direkte med hinanden med henblik på at nå til enighed i henhold til stk. 2 og 3. Når det forekommer tilrådeligt at nå til enighed, kan repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater mødes til en mundtlig meningsudveksling.

ARTIKEL 27

UDVEKSLING AF INFORMATION

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters nationale love vedrørende skatter omfattet af overenskomsten, i det omfang beskatningen i henhold hertil ikke er i strid med denne overenskomst, i især for at forhindre unddragelse af sådanne skatter. Udveksling af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Enhver information modtaget af en kontraherende stat skal behandles som hemmelig på samme måde som information indhentet i henhold til den pågældende kontraherende stats nationale lovgivning og må kun videregives til personer eller myndigheder (herunder domstole og administrative organer), der er involveret i vurderingen eller opkrævningen af, fuldbyrdelsen eller retsforfølgningen med hensyn til eller afgørelsen af klager i relation til de skatter, der er omfattet af aftalen. Sådanne personer eller myndigheder må kun bruge oplysningerne til sådanne formål. De kan videregive oplysningerne i offentlige retssager eller i retsafgørelser.

 

2. I intet tilfælde må bestemmelserne i stykke 1 fortolkes således, at de pålægger en kontraherende stat forpligtelsen:

(a) at gennemføre administrative foranstaltninger i strid med lovene og den administrative praksis i denne eller den anden kontraherende stat;

(b) at give oplysninger, som ikke er tilgængelige i henhold til lovene eller i den normale administration i denne eller den anden kontraherende stat;

(c) at levere oplysninger, som ville afsløre enhver handels-, forretnings-, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller handelsproces, eller oplysninger,

offentliggørelse heraf ville være i strid med den offentlige orden (ordre public) .

ARTIKEL 28

DIPLOMATISKE AGENTER OG KONSULÆRE FUNKTIONER

Intet i denne aftale skal berøre diplomatiske agenters eller konsulære embedsmænds skattemæssige privilegier i henhold til folkerettens almindelige regler eller i henhold til bestemmelserne i særlige aftaler.

ARTIKEL 29

IKRAFTTRÆDEN

Denne aftale træder i kraft på den tredivte dag efter den dato, hvor diplomatiske noter, der angiver afslutningen af de interne juridiske procedurer, der er nødvendige i hvert land for denne aftales ikrafttræden, er blevet udvekslet. Denne aftale har virkning:

(a) med hensyn til skatter tilbageholdt ved kilden, til indkomst hidrørende fra den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det, hvori denne aftale

træder i kraft;

(b) med hensyn til andre indkomstskatter og formueskatter til skatter, der skal betales for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar i kalenderåret eller senere

næste efter det, hvor denne aftale træder i kraft.

ARTIKEL 30

AFSLUTNING

Denne aftale fortsætter i kraft på ubestemt tid, men enhver af de kontraherende stater kan på eller inden den tredivte dag i juni i ethvert kalenderår, der begynder efter udløbet af en periode på fem år fra datoen for dens ikrafttræden, give skriftlig meddelelse om opsigelse til den anden kontraherende stat ad diplomatisk vej. I sådanne tilfælde ophører denne aftale med at have virkning:

(a) for så vidt angår kildeskatter, til indkomst hidrørende fra den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det, hvor meddelelsen er givet;

(b) med hensyn til andre indkomstskatter og formueskatter til skatter, der skal betales for ethvert skatteår, der begynder den 1. januar i kalenderåret eller senere

næste efter det, hvori meddelelsen er givet.

 

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, behørigt bemyndiget hertil, underskrevet denne aftale.

 

UDFÆRDIGT i Beijing den 12. marts 1994 i to eksemplarer på fransk, kinesisk og engelsk, idet alle tre tekster har samme gyldighed.